»Man går ikke i Folketinget juleaften, og man bør ikke gå i kirke på Folketingets åbningsdag.«
Når Folketinget i dag åbner med pomp, pragt, dronningebesøg, statsministertale og kirkegang, vil SF s ligestillingsordfører, Kamal Qureshi, sidde og skumle lidt i Folketingssalen.
Han er sur over den mangeårige tradition, hvor en gudstjeneste er en del af det officielle program på Folketingets åbning.
Fest – uden religion, tak
»Det sender et helt forkert signal, at befolkningen kan se landets ministre sidde på forreste række og deltage i en religiøs handling. I dag er en festdag for folkestyret, og der passer en religiøs ceremoni ikke ind,« mener SF s ligestillingsordfører.
I mere end hundrede år har et besøg i Christiansborg Slotskirke indledt en af demokratiets festdage. Og det er der ingen grund til at ændre på, mener Folketingets formand, Venstres Christian Mejdahl.
»Det er en glimrende tradition, og den er der absolut ingen grund til at lave om på. Men Kamal Qureshi har ytringsfrihed og han kan bare blive væk. Det er frivilligt, om han vil deltage,« understreger Christian Mejdahl.
Det argument køber Kamal Qureshi dog ikke.
»Jeg vil da ikke forbyde folketingets medlemmer at gå i kirke, synagoge eller moske. Det skal bare ikke være en del af det officielle program. Jeg deltager ikke selv, men vi markerer dagen med et glas vin i SF s gruppe. Der burde være vandtætte skotter mellem religion og politik. Man kunne ikke drømme om denne sammenblanding i eksempelvis Tyskland, Frankrig eller USA, « siger Kamal Qureshi.
Noget sludder
Præst og medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti Jesper Langballe, understreger ofte, at han er meget opmærksom på, hvornår han udtaler sig som præst, og hvornår han opfattes som politiker. Alligevel betegner han Kamal Qureshis anfægtelser som noget sludder .
»Altså, Kamal Qureshi er jo muslim og aner ikke noget om Luthersk kristendom. Det er kun i intellektuelle kredse, på avisredaktionerne og hos visse politikere på Christianborg, at folk ikke kan se, at den kirkegang ikke er sammenblanding af politik og religion. Som Bertel Haarder så smukt har sagt det, så samles vi i slotskirken om det, vi er fælles om, og i Folketingssalen om det, vi er uenige om.