Dansk Folkeparti har fået sin helt egen kage-gate. Det vælter nemlig ind med kage på partiets kontor. Efter Newspaq i sidste uge skrev, at partiet mener, at udlændinge fortærer alt kage, kaffe og saft på de danske hospitaler og lægehuse.
Kage-gate har fået danskerne til at organisere kageindsamling på det sociale netværk Facebook, og i dag har postbuddet så haft ekstra travlt.
"Vi har modtaget cirka 200 kager, det er et helt vognlæs, vi har stående. På en normal dag modtager vi cirka en halv meter post, men i dag er det blevet til mange meter," siger en af partiets pressemedarbejdere til Newspaq.
Dansk Folkeparti skrev i medlemsbladet Dansk Folkeblad, at forplejningen på blandt andet hospitaler, hvor der er saftevand, kage og kaffe til patienter, bliver ødelagt af indvandrere, hvis familier mæsker sig. Indvandrerene mæsker sig ifølge partiet så meget, at hyggen med kaffe og kage nu er taget af bordet.
"Der har jo været en del problemer tidligere, hvor man så, at der kom store familier, som tog den mad, kaffe eller saft, der var stillet frem. Og nogle steder var det så sådan, at der ikke var mad nok til patienterne. Det gav et problem, så man så måtte indføre nogle restriktioner på afdelingerne," sagde sundhedsordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt til Newspaq.
Den påstand blev dog afvist af Praktiserende Lægers Organisation og en hospitalsdirektør.
Ikke desto mindre har flere tusinde Facebook-brugere nu starter grupper, der samler kage ind, som sendes til Dansk Folkeparti. Og Selvom det måske er fristende at sætte tænderne i de mange citronhalvmåner, partiet har modtaget, så skal kagerne gives til et velgørende formål.
"Vi ved ikke helt, hvad vi skal gøre med kagerne endnu, men vi sender dem nok videre til velgørende formål. Måske er plejehjem et godt sted at sende kagerne hen, men det finder vi ud af i løbet af dagen," lyder det fra partikontoret.
Sundhedsordfører Liselott Blixt forventes også at kunne tage hjem til masser af kage i postkassen.
Se video der gør grin med DF's kagepåstand. Her får Hitler nyheden af vide: