Et Danish Crown Slagteri i Blans ved Sønderbrog har siden natten til mandag været hærget af voldsomme flammer, skriver Jydske Vestkysten. Branden startede omkring midnat.
- Jeg vil kalde det en kæmpebrand. Vi har syv brandværn på stedet, og de kæmper alt, hvad de kan med flammerne, men de kan ikke komme ind i bygningerne. De store produktionshaller er allerede brændt væk, siger vagthavende ved politiet i Sønderbrog til Jydske Vestkysten.
Der har ikke været nogle ansatte på slagteriet siden lørdag. Politiet opfordrer beboerne i området til at blive inden døre og lukke vinduerne, da røgen fra slagteriet kan være giftig.