Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Kæmpe skatte-smæk til købere af sort arbejde

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Sort arbejde koster hvert år samfundet op mod 50 milliarder kroner, og nu skal det også være dyrt for de, der køber sort arbejde.

2. nov. 2011 kl. 06:42 (opdateret kl. 10:10) Anders Lind Jørgensen og Christina E. Ledertoug
Regeringen vil sort arbejde helt til livs, og det skal koste borgerne, hvis de falder for fristelsen. Arkiv
Regeringen vil sort arbejde helt til livs, og det skal koste borgerne, hvis de falder for fristelsen. Arkiv Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALISTER
Anders Lind Jørgensen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Når huset skal males, køkkenet skal ordnes eller bilen repareres, så lokkes rigtig mange danskere til at benytte sig at sort arbejde, for at spare momsen og skatten væk.

Men den fidus koster samfundet i omegnen af 50 milliarder, og derfor skal folk, der anvender sort arbejde nu straffes på pengepungen.

Konkret lægger regeringen ifølge Jyllands-Posten op til hårde økonomiske straffe, og forslaget om mere straf ryger nu på den kommende finanslov fra regeringen.

Forslaget betyder, at det bliver borgerens ansvar, hvis der er lavet sort arbejde.

Regeringen forventer, at den præventive effekt, ved at borgerne risikerer at blive straffet, vil revolutionere kampen mod sort arbejde.

"Denne regering vil komme det sorte arbejde til livs. Derfor vil vi tage drastiske midler i brug. Folk skal blive ved med at købe ydelser fra håndværkere, men man skal sørge for at betale elektronisk. Så er man uden for risiko," siger Thor Möger Pedersen, der ikke tør spå om, hvor mange penge stramningen kan indbringe, til Jyllands-Posten.

Foto: Se, hvem Möger vil give skattelettelser

Ifølge skatteministeren vil borgeren ikke hænge på regningen, hvis der er uorden i skat og mons, når det betales elektronisk.

Til Jyllands-Posten siger overvismanden, at man støtter forslaget.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
02.11-2011 | 09:59 af henrik J
Egenkontrol!
Hvis man som i sverige gør ejendomsværdigevinster skattepligtige, med fradrag for forbedringer, vil i alt fald boligejere nok være mere opmærksom på at gemme - og få - dokumentation for arbejdet i form af en regning.
(I sverige betaler man 25% af værdigevinsten minus forbedringer)

Det virkede i alt fald på andelsboligmarkedet, før man brugte markeds-prisætning.
Flere internationale økonomiske råd anbefaler også at indføre denne beskatning hurtigst muligt, hvis det skal have nogen effekt

Mvh Henrik
 
 
02.11-2011 | 19:17 af Kenneth Jakobsen
Der er da ingen rimelighed i, at man bliver beskattet af inflationen.
 
02.11-2011 | 21:33 af Claus Hamberg
RØD, BLÅ eller hvem der nu sidder på ``TRONEN`` Det for i aldrig styr på!! Nyt tema: Hvad med de arbejdsløse??...
 
 
03.11-2011 | 05:57 af Anne Olsen
Jeg vil da holde reparationer hen idet at håndværkere i min by har præsteret at være cirka et år om at sætte et vindue i vores hus og andre har smadret vores toilet. Begge ting fik vi ordnet via venners hjælp. Hvis vi skulle have håndværkerne der har alt for travlt med erhvervsbyggeri til at ordne det, så skulle vi bekoste advokater, hvilket ville have ruineret os.

Det er forfærdelig nyt.
 
03.11-2011 | 06:31 af Isabelle Mandel
Hvis venner hjælper uden at få penge for det, er det vel ikke sort arbejde?
Ifald det er, må jeg erkende, at jeg er bedrager i stor stil. Ups.

Helt enig, Henrik. Lad os få beskattet ejendomsværdigevinster.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites