De Konservative på Christiansborg vil ikke være med til at gennemgå de omkring 20.000 medlemmers aktivitet på internettet for at luge ud i afvigende holdninger.
- Når man er med i parti, er det fordi man deler grundholdningerne. Hvis man ikke selv kan finde ud, må man hjælpes ud. Vi kan ikke gå igennem alle medlemmernes websites, og selv hvis man kunne ville man kun få et øjebliksbillede, siger politisk ordfører Pia Christmas-Møller.
Det københavnske bestyrelsesmedlem Safia Aoude står over for en eksklusionssag efter at have offentliggjort et manipuleret foto på sin hjemmeside af to islamkritikere med falske hagekors. Hun har desuden ligestillet holocaustbenægteres argumenter med påviste fakta for holocaust, nazisternes udryddelse af jøder under 2. Verdenskrig sammen med et link til holocaust-benægteren David Irvings hjemmeside.
Nu vil kredsformand Knud Palsbo gennemgå sine medlemmers holdninger på internettet.
- Det giver anledning til at se, om vi har andre tilfælde af hjemmesider, hvor vi møder den slags. Jeg kan undersøge min egen kreds, men jeg vil opfordre andre kredse til at også at at undersøge, hvad deres medlemmer går og mener på blogs, siger Knud Palsbro, formand for 1. kreds i København.
Det afviser Pia Christmas-Møller dog.
- Det er en naturlig reaktion oven på det chok, der har været, men vi kan ikke vide sådan noget på forhånd. Vi må tage handling, når det forekommer, og jeg synes, at man har handlet hurtigt og konsekvent i København, siger politisk ordfører Pia Christmas-Møller.