Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

K fortryder aftale om nedslidte seniorer

Start et spil på Spigo.dk
Spil

De Konservative vil imødekomme kritik af seniorførtidspensionen. De tre andre reformpartier afviser at ændre på ordningen.

24. nov. 2011 kl. 22:37 (opdateret kl. 23:05) Susanne Baden Jensen
Tilbagetræknings-reformen skal fredag førstebehandles i Folketinget. Nu slår De Konservative sprækker i deres opbakning til reformen, der har mødt hård kritik fra fagfolk på området.
Tilbagetræknings-reformen skal fredag førstebehandles i Folketinget. Nu slår De Konservative sprækker i deres opbakning til reformen, der har mødt hård kritik fra fagfolk på området. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Susanne Baden Jensen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Man kan kalde det en konservativ ko-vending.

Mens lovforslaget om seniorførtidspension fredag bliver fremsat i Folketinget til første behandling, fortryder De Konservative nemlig deres opbakning til den ordning, der vil blive fremlagt.

I stedet åbner partiet nu for en lempeligere tilgang til førtidspension for nedslidte seniorer, end reformen lægger op til. Det skriver Ugebrevet A4.

Lovforslaget har forinden været sendt i høring, og her er det blevet mødt af hård kritik fra eksperter og faglige organisationer, som ikke mener, at ordningen vil forbedre forholdene for målgruppen.

Og det er ikke godt nok, mener den konservative socialordfører, Tom Behnke.

"Man kan jo godt være nedslidt uden at være invalid, men stadig så uarbejdsdygtig, at det er relevant og rimeligt, at vi siger til dem: Tak for indsatsen, du har ydet hvad du kan i dit liv, så nu kan du gå på seniorførtidspension," siger Tom Behnke til A4, og tilføjer:

Læs også: Efterløn: 28.000 risikerer total nedslidning

"Jeg kunne godt tænke mig, at vi sagde, at jo ældre du er, jo nemmere skal det være at få en førtidspension."

Hos de øvrige reformpartier møde De Konservative dog ingen opbakning. Hverken Dansk Folkeparti, Venstre eller Radikale ser nogen grund til at ændre på lovforslaget.

"Vi hele tiden har sagt: Ordningen blev lavet for at imødekomme dem, der var bekymrede over, at de svageste ikke kunne få førtidspension. Så er den sag ikke længere," siger Venstres socialordfører Eyvind Vesselbo til ugebrevet.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
25.11-2011 | 00:28 af Jess D. Skov-Nielsen
Og hvorfor skal disse have lempeligere adgang end andre der er yngre, som er lige så nedslidte/syge, eller værre? ... hvornår har K tænkt sig at skabe LIGHED i det her system!? .... aldrig...
 
 
25.11-2011 | 09:45 af Heidi Christensen
Kommentar er blevet slettet.
 
25.11-2011 | 09:46 af Heidi Christensen
Endnu og et meget relevant spørgsmål må man kunne sende til partierne bag dette asociale forslag, hvorfor får man det til at lyde som om der ikke er noget problem med at få en seniorpension, når vi ved at man skal være noget nær død for at få den..

OG ikke mindst hvorfor høre vi ikke noget om den gensidige forsørgerpligt i det her forslag, glemmer at man fortælle de mennesker der først har knoklet betalt ind til efterløn og troet sig sikker på deres alderdom når de var nedslidt, at de nu står over for at skulle ind i et systemt hvor første og andet søm skal være slået i kisten for overhovedet at komme i betragtning og derefter at de så kan miste op til 10.000 om måneden alt efter deres samleveres/ægtefælles indtægt ?

Har på intet tidspunkt hørt nogen medier eller politikere tage fat i dette , man overser totalt det aspekt at for pensionister gælder der ikke engang ægtefælleforsørgelse her gælder det også hvis man er samlevende , og at der ikke indgår økonomiske beregninger i de penge der tages i grundbeløbet, bare man flytter sammen med en om så vedkommens indtægt er 0 så ryger de første 2500.

Man må undre sig over om de ikke har modet til at fortælle befolkningen dette eller om de bare har "glemt det "

http://forsoergelsespligt.skrivunder.dk/
 
25.11-2011 | 10:19 af Jess D. Skov-Nielsen
Det er jo sådan set let at svare på... fordi det handler om overførselsindkomster, som der ingen stemmer er i at gøre noget for, med mindre dem i arbejde bliver berørt af det... vi har ikke hørt noget overhovedet igennem de sidste 10 år omkring senior førtidspension, det blev først opfundet, da man ville bløde af for indgrebet i efterlønnen... når man ved hvordan de har tænkt om syge de sidste 10 år, og så ser hvor velvillige de er til at være humane overfor dem der ellers skulle på efterløn, så ved man jo godt, at der ligger noget bag... forslaget kom også først efter at det blev et element i efterklønsdebatten der begyndte at kradse lidt for hårdt i moralen.

At man ikke taler om bondefangeriet af efterlønnerne med den her senior førtidspension handler kort og godt om; at man kan... for der ER ingen agenda om at gøre livet værd at leve for syge og nedslidte længere, og slet ikke i den borgerlige del af Christiansborg, det ved dem der har stået i det morads de sidste 10 år udmærket godt, og de gennemskuer løgnen på under 0.5 sekund.

Det blir' ikke medierne der sætter den debat op... de er i lommen på de borgerlige endnu, og det blir ikke den røde fløj heller, for de er desperatte efter at finde penge til de velfærdsforbedringer der giver stemmer i kassen, og enhver omkostning som vælgerne ikke ser kommer dem til gode i en krisetid, vil kun få dem til at vende tommelen nedad, så det holder den røde fløj sig LANGT VÆK FRA, så længe de kan, på samme måde som de tier omkring de 5-6.000 de lovede pensionister som nu ikke blir til mere end ca. 230,- om året.

Så hvis det her budskab skal frem til wannabe efterlønnerne ordentligt, så skal der gøres en ihærdig indsats fra de alternative medier, samt efterlønnere, og overførselsindkomsterne selv... ellers vil det forblive nederst i bunken, i hvert fald ind til krisen er slut. Det samme gælder hjele debatten om den fælles forsørgerpligt...
 
 
25.11-2011 | 10:23 af Jess D. Skov-Nielsen
Det eneste håb der er hedder Enhedslisten... lad os håbe de forstår at holde S og SF til ilden omkring nogle af de her emner, men ikke engang Enhedslisten har jeg hørt udtale sig om den fælles forsørgerpligt, og Senior Førtidspensionen heller ikke... hvad ER mon egentligt deres mening om emnerne?... man kunne evt. skrive til dem og høre hvad de mener om det, og om de overhovedet er klar over bondefangeriet og urimelighederne.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites