Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

K: Barnløshed er ingen sygdom

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Regeringen har valgt at spare penge på de barnløse, fordi de ikke mener, at det er en rigtig sygdom. Det får nu S til at harcelere.

26. maj 2010 kl. 12:48 Daniel Ehnhuus
Regeringen stopper pengestrømmen til barnløse danskere, der vil forsøge at få børn på en fertilitetsklinik.
Regeringen stopper pengestrømmen til barnløse danskere, der vil forsøge at få børn på en fertilitetsklinik. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Daniel Ehnhuus

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Hvis du ikke er i stand til at få børn, så er det ikke en sygdom. Derfor skal du nu selv betale regningen fra fertilitetsklinikken.

Sådan lyder det fra den konservative lejr, efter man i den nye genopretningsaftale har sat et stort rødt kryds over de 200 millioner kroner, der skulle hjælpe barnløse danskere med at få en familieforøgelse.

"Vi har kun et vist antal penge til rådighed og dem må vi prøve at bruge bedst muligt. Og jeg synes, at vi skal behandle sygdom først, med de penge vi har. Og det med ikke at kunne få børn, er ikke en sygdom," siger Mike Legarth, der som finansordfører i de konservative har været med til at strikke den genopretningspakke, der i går så dagens lys, sammen.

Eksperter har været ude og advare mod at fjerne de 200 millioner kroner, da man frygter, at det vil føre til, at langt færre børn kommer til at se dagens lys. Men den frygt deler Mike Legarth ikke, han er overbevist om, at ønsker man sig et barn, så er man også villig til at betale dét, det koster.

"Jeg anerkender ikke udsagnet om, at der vil blive født færre børn. Jeg tror langt de fleste vil forsøge at få et barn og selv betale for det, hvilket jeg synes er rimeligt, for jeg synes, at vi skal bruge pengene på at bekæmpe sygdom i stedet," siger han til Newspaq.

Socialdemokraterne ryster imidlertid noget på hovedet over den konservative udmelding. Her betegner man barnløshed som en sygdom, hvorfor staten bør yde hjælp til de, der har behov for den.

"Hvis man er ufrivilligt barnløs, så er man det jo fordi, man har eller har haft en sygdom, der gør, at man ikke kan få børn. Og så er det altså en opgave for det offentlige sundhedsvæsen at hjælpe folk til at blive gravide," siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S) til Newspaq.

Og når de konservative er sikker på, at danskerne nok selv skal betale regningen fra fertilitetsklinikken, så kalder Socialdemokraterne det for en skævvridning.

"Jeg tror ikke på, at det vil være alle, der har råd til at betale mellem 25.000 og 50.000 kroner for at gå igennem en privat fertilitetsbehandling. Det her er en kæmpe social skævvridning, der vil betyde, at det kun er de forholdsvis rige, der har råd til at gå i gang med en behandling," siger hun.

Hvert år fødes 3.000 børn, som er blevet hjulpet på vej via en fertilitetsklinik.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
26.05-2010 | 14:13 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.05-2010 | 19:15 af lene lildal
Hvis regeringen ser på, hvilke gratis behandlinger, der findes i dag, som heller ikke er sygdomme kan jeg da lige nævne nogle af dem: stritører, fedme, øjenlåg/pose under øjnene, operation af stærk nærsynethed. Disse bliver også udført gratis. Jeg kunne blive ved. Men rører man ved det ene, skal man også gøre op med om disse ting skal brugerbetaling til. Jeg ved, at fedme operationer har udhulet sygehusenes pengetanke, så smertefulde sygdomme fik længere ventelister.Vi får heller ikke betalt vores tandlægeregning, hvilket jeg gerne selv så. På langt sigt ville man kunne spare penge, da alt betændelsestilstand i munden svækker hjertet, og man derfor til sidst ender på den dyre hjerteafd.
 
27.05-2010 | 10:36 af Lars Nunnegaard
Kosmetiske operationer bliver fjernet fra listen over gratisbehandlinger.
 
 
26.05-2010 | 21:53 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Måske er de, som er syge, ikke egnede til at få børn. Derfor kan de ikke få nogen ad naturens vej.

Lene:
Det er reelt at sige ifht. fedmeoperationerne, som faktisk er farlige og ekstremt dyre. Dem kunne man for min skyld sagtens skære væk og gøre privatbetalte. De hjælper ikke et døjt, og er kun med til at forstyrre folks billede af deres egen krop..
 
 
27.05-2010 | 10:32 af gitte rasmussen
Nu har både du og jeg en handicappet dreng, og derfor tillader jeg mig at skrive følgende. Tænk hvis man lavede et lovindgreb der bestod i , at alle børn født med et handicap ikke havde krav på livet, da naturen jo åbenbart har spillet fallit og udstyret os med et barn med et handicap, som ofte koster samfundet penge. De ufrivillige barnløse er og bliver lige så gode forældre som alle andre. Lige som handicappet er lige så værdigfulde for samfundet som alle andre borgere.
 
 
27.05-2010 | 10:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.05-2010 | 10:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.05-2010 | 11:04 af Ann-Charlotte Kjeldsen
@ Gitte Rasmussen.

Det burde man faktisk tage en grundig og fordomsfri debat om, da mange svært handicappede børn fødes alt, alt for tidligt, og holdes kunstigt i live, fordi og kun fordi lægerne KAN holde dem i live. Ikke ud fra en etisk vurdering af, om det bliver et godt liv, børnene og derfor forældrene får.

Vores sundhedsminister er selv far til et udviklingshæmmet barn, og han udtalte for et stykke tid siden i Information, at de mennesker, som sætter reglerne for, hvornår vi skal redde et barn v. f.eks. for tidlig fødsel, burde komme og passe de handicappede børn selv. De aner ikke, hvordan de regler, de implementerer, faktisk fungerer i virkeligheden. Et barn, som er født i 26 uge, og som kommer i kuvøse etc, kommer ud på den anden side med mere eller mindre synlige handicaps. Det er altså faktum.

Vi burde måske forbyde aborten til sunde og raske kvinder, og kun give tilladelse til voldsofre og incestofre. ? Så blev der i alt fald født nok børn...
 
 
27.05-2010 | 11:35 af gitte rasmussen
Nu kender jeg kun et tilfælde, hvor et barn blev født alt for tidligt, og hvis hans forældre selv skulle vælge livet til eller fra, så havde de valgt hans liv til, han døde selv 14 dage senere, men de havde aldrig selv valgt den løsning, så det er nok forskelligt hvordan man ser på den problematik, med at forlænge/opretholde livet. Selv om barnet senere får et handicap.

Personligt mener jeg, at den beslutning skal ligge ude hos fagfolk og forældre, og at forældre aldrig må føle sig presset til at forlange, at lægerne skal stopper med hjælpen, til at holde liv i barnet.

Vi skal også passe på med at nå det punkt, hvor det kun er de perfekte der har ret til livet, nu har min søn et mindre handicap, men selv om hans handicap havde været større end det er i dag, så ville jeg aldrig have valgt ham fra.

Jeg kender også et ungt par der har fået to børn gennem kunstig befrugtning, de er gode forældre, og ingen af de børn er født for tidligt. De er og har altid været sunde og dejlige børn.

Så livet har mange nuancer og det skal man altid huske, og derfor er faste regler for alting, ikke altid af det bedste. Så jeg mener der skal være en forsat mulighed for at få hjælp til barnløshed, lige som jeg mener, at man som forældre aldrig må blive presset til at vælge et handicappet barn fra.
Men vi mangler en mulighed for at stoppe meningsløse forsøg på at opretholde livet, der hvor forældrene/fagfolk ikke kan se nogle muligheder for et godt liv, men man skal altid huske på, at selv dybt handicappet kan have et godt liv.


 
 
27.05-2010 | 11:44 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.05-2010 | 11:11 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.05-2010 | 11:12 af Ann-Charlotte Kjeldsen
@ Gitte Rasmussen

Jeg taler her udelukkende om svært handicappede, født med svære hjerneskader, som resulterer i svære fysiske og psykiske handicaps. Den grænse, som sættes for, hvornår du kan redde et barn, og den fremprovokerede abort for "syge forstre" ligger jo uhyggelig tæt på hinanden.

Nu har du jo en handicappet dreng selv. Min søn var fuldbåren, født til tiden og fuldt ud levedygtig fra første færd. Hans handicap blev først opdaget i børnehaven. Hvad er din søns historie ?
 
 
27.05-2010 | 11:32 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.05-2010 | 11:47 af gitte rasmussen
Han er født til tiden, men med en hjernebjælke der er for tynd, og så har han ADHD, så han bliver beskrevet som psykemotorisk retarderet, men i min verden, er han som han skal være, bare lidt anderledes, og derfor får han IKKE ritalin, selv om vi har fået det tilbudt. Vi klare det med kærlighed og faste og forudsigelige rammer. Han går også i en almindelig klasse og har altid været sammen med normale børn, han kommer aldrig til at have en skrift der kan læses, pga. hans dårlige motorik, men vi lever i en digital verden, så det problem, kan nok løses, også når han engang skal have et arbejde.
Han er en glad og velfungerende dreng både socialt og fagligt. - Og vi elsker ham overalt på jorden :O))) han giver os mange gode timer, pga. hans lidt skæve tilgang til livet.
 
 
27.05-2010 | 11:13 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.05-2010 | 11:14 af Lars Nunnegaard
Er vi på vej ud af en etisk glidebane trods vor humanisme / medmenneskelighed???
 
 
27.05-2010 | 11:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.05-2010 | 11:39 af Lars Nunnegaard
Nu går jeg ind for mangfoldigheden og at alle har ret til et liv...Uanset handicap eller ej og uanset , hvad det koster. Harv selv et handicappet barn.
 
 
27.05-2010 | 11:20 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.05-2010 | 11:24 af Ann-Charlotte Kjeldsen
@Nunne, har du netadgang til FS's avissider ? Jeg fandt en artikel om for tidligt fødte børn, som koster rigtig mange penge på kommunens foranstaltningsbudgetter.. Artiklen er fra den 1. februar 2010.
 
 
27.05-2010 | 11:37 af Lars Nunnegaard
Tak.
 
 
27.05-2010 | 11:27 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.05-2010 | 11:29 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Etik og moral er altså til debat. Jeg ved ikke, hvem der har mest ret eller ej, men jeg vil have det her til debat, for det er af en eller anden grund så tabuiseret at tale om dybt handicappede børn, deres livskvalitet, forældrenes livskvalitet, hvem vi redder og hvem vi ikke gør og især de konsekvenser, det har at redde alt for tidligt fødte børn samtidig med, man har fri abort, kan abortere et foster op til 26. uge, FORDI det er handicappet og nu også skal til at tage fostervandsprøver på kvinderne for at kønsbestemme fosteret.... ! Det synes jeg er en etisk og moralsk glidebane. !
 
 
27.05-2010 | 11:31 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Jeg har, som alle andre, også du, Bitten, ret til at ytre mine holdninger. At kalde mig for nazist er dybt fornærmende og slet ikke i tråd med det, jeg står for. Du er langt, langt ude Bitten, og du skal stoppe nu !
 
 
27.05-2010 | 11:34 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.05-2010 | 11:37 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.05-2010 | 12:08 af Ann-Charlotte Kjeldsen
@ Bitten. Du har ret til at reagere, men forståelsen for debatreglerne er ikke til stede i din lille hjerne, kan jeg både se og læse. Du er som sædvanlig perfid og dybt personlig, Bitten. Det slutter nu, jeg vil ikke debattere med dig.
 
 
27.05-2010 | 12:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.05-2010 | 12:16 af Isabelle Mandel
Forurening og sprøjtegifte i og på vores madvarer forringer fertiliteten væsentligt. Antallet af ufrilligt barnløse stiger og stiger - ligesom antallet af allergikere gør det. Det er saftsuseme et samfundsproblem og ikke den enkeltes problem - vil jeg tillade mig at mene.
Jeg finder det uetisk at redde fostre på under 1000 gram. Men hvis det var mit EGET foster, ville jeg formodentlig skide på etikken :o) Sådan er der så meget.
 
 
27.05-2010 | 12:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.05-2010 | 12:39 af Isabelle Mandel
Kære Ann-Charlotte
Du har taget et vigtigt emne op til debat - hvad koster det FORÆLDRENE (ikke økonomisk) at få et handicappet barn? Men da det er noget, der berør dig dybt personligt, er det hamrende svært at debattere, fordi det må være så følsomt for dig - lige så følsomt som det må være for ufrivilligt barnløse at debattere kr. og ører ind i deres sorg over ikke at være i stand til at lave et barn selv.
 
 
27.05-2010 | 12:46 af Lars Nunnegaard
Selvfølgelig er den private omkostning vigtig. Isolation, vennerne vender en ryggen, socialt samkvem er næsten umuligt. Man passer og guider sit barn hele tiden. Slås mod myndighederne, som siger at vi selv må betale , da vi selv har valgt at få barnet. Specialskolen plus fritidsordning betaler man selv, ansøgning om en månedlig aflastning syltes , så man aldrig får den igennem.
I det hele taget står man magtesløst med sorgen alene. Man deltager ikke i selskaber, da man ikke kan få barnet passet og tage det med er uoverskueligt pga de andre deltagere. osv.
Hjælp udebliver..............til sidst er du ligeglad med myndigheder, venner og skal tage dig sammen for ikke at være bitter. Livsvilkår? Ja!
 
 
27.05-2010 | 12:49 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.05-2010 | 12:51 af Lars Nunnegaard
Bitten B
Ja selvfølgelig elsker vi dem!, men for de 4 søskende gav det også begrænsninger.
 
 
27.05-2010 | 12:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.05-2010 | 12:42 af Isabelle Mandel
Tillykke med, at de begge klarede sig, Bitten.
Out (næsten) of topic: Sidste år sad jeg og græd over en lille hvalp, der ikke klarede sig, fordi den var for lille. En hvalp!!!
 
 
27.05-2010 | 12:52 af Lars Nunnegaard
Isabelle,
Det er du ikke ene om, det er såre menneskeligt.
 
 
27.05-2010 | 12:59 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites