Netop som den internationale domstol i Haag har offentliggjort, at liget af Muammar Gaddafi skal obduceres for at fastslå den nøjagtige dødsårsag, kan en lignende sag være under opsejling med hans søn, Mutassim Gaddafi.
Friske billeder fra AFP, offentliggjort af Al Jazeera, afslører, at han var i live, da oprørene fandt ham. På billedet, som det ses ovenfor, ryger han en cigaret.
Da billederne af den døde søn senere kom frem, havde han fået et "ekstra" skudhul øverst i brystet.
Den engelske avis The Guardian citerer overgangsrådets premierminister, Mahmoud Jibril, for at have sagt, at Mutassim Gaddafi havde et skudsår i hovedet, kraniebrud, fem skud i ryggen og et i nakken, da han blev obduceret.
Skader han tydeligvis ikke har på fotoet ovenfor.
Mutassim Gaddafi, eller Hannibal som han kaldes, studerede for nogle år siden på Handelshøjskolen, CBS, i København. Han boede på det tidspunkt i en stor villa i Gentofte, som overgangsregeringen netop har fået overdraget.
Kilde: Al Arabiya (Stærke billeder).