Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Juletæsk til blå blok

Start et spil på Spigo.dk
Spil

En ny meningsmåling viser, at regeringen får gevaldige tæsk af vælgerne. Rød blok ville vinde en kæmpesejr, hvis der var valg i dag.

23. dec. 2010 kl. 19:39 Anders Lind Jørgensen
De kan med god grund smile bredt i rød blok, der får en gevaldig julegave af vælgerne. Opbakningen til regeringen når nemlig et nyt lavpunkt i ny meningsmåling.
De kan med god grund smile bredt i rød blok, der får en gevaldig julegave af vælgerne. Opbakningen til regeringen når nemlig et nyt lavpunkt i ny meningsmåling. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Anders Lind Jørgensen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Venstre og konservative kan gå til juleflæsket med en gevaldig vælgerlussing. En ny meningsmåling foretaget for DR af Epinion viser nemlig, at Venstre mister en tredjedel af sine stemmer og konservative halveres i forhold til valget i 2007.

Hvis der var valg i dag ville regeringen få en kold snevasker og kun lande på 79 mandater. Rød blok med S, SF, R og Enhedslisten ville få 96 sæder i Folketinget.

Venstre går fra 26,3 procent af stemmerne i 2007 til 18,6 procent. Konservative lander på blot 5,2 procent af stemmerne mod 10,4 procent ved valget. Det betyder, at partileder Lene Espersen kan se sin folketingsgruppe skrumpe fra 18 mandater til ni.

Det er et nyt lavpunkt for Lars Løkke Rasmussens regering, der dog kan glæde sig over, at der senest skal være valg den 12. november næste år.

Oppositionens leder Helle Thorning-Schmidt kan trods et mindre fald i vælgertilslutningen til S og SF alliancen danse om juletræet med en ekstra julegave.

Mens Venstre og konservative står som de helt store tabere, så kan det lille blå parti Liberal Alliance juble, for partiet står ifølge meningsmålingen til 7,1 procent af stemmerne. En anden stor vinder er Enhedslisten, der går fra 2,2 procent til, at 4,2 procent af vælgerne vil sætte sit kryds ved de rød-grønne.

Kilde: DR.dk.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
23.12-2010 | 20:27 af Kristian Mortensen
De radikales 6,1% må vel give 8-9 mandater, og hvis man nu skal være en lille smule optimistisk så kun 8 mandater
Dette vil give "ægte rød blok 88 mandater og så har de faktisk flertal til at sjofle Radikales krav om yderligere skattelettelser til de rigeste og brugerbetaling hos lægen, skattelettelser som alligevel bliver såt ind på opsparing i banker og udnyttes af kapitalfonde til spekulation i fødevarepriser, privathospitaler, våben o lign
Men desværre hælder de 14% der har svaret ved ikke i undersøgelsen vist mest til borgerlig side i folketinget så valgresultatet bliver nok ikke rødt, men snarere rødt - lyseblåt, det lyseblå er de Radikale, og de skal nok gøre som under Nyrup, altså lompromittere arbejderpartierne så meget med kapitalfondspolitik at HTS ikke bliver genvalgt
 
 
23.12-2010 | 20:30 af Kristian Mortensen
Rettelse:
Ikke lompromittere men kompromittere
 
 
23.12-2010 | 20:38 af Kristian Mortensen
Men Radikale er nogle luskebuske og de støtter IKKE en regering med Enh som støtteparti al den stund at Enh ikke går med til at forgylde kapitalfondene
Derfor er det vel ca 100% sikkert at Radikale går ind i en VKR+LA regering støttet af DF
Vent og se!!!!
 
 
23.12-2010 | 20:42 af Kristian Mortensen
Det e rjo egentlig grotesk somRadikale idag er et ekstremt liberalistisk parti idet det strider i den grad mod partiets principielle stiftelsesprogram:
http://da.wikisource.org/wiki/Odense_Programmet_af_1905
læs fra
Det radikale Venstres Program, vedtaget paa Landsmødet i Odense 20. og 21. Maj 1905
og nedefter, det er absurd at et parti kan skifte kurs 180 grader på så afgørende områder, svarer til at DF om 50 år pludselig "elsker" muslimerne, lige så stor fundamental forskel er der
 
 
23.12-2010 | 22:13 af Bitten B.
Ja Kristian og giver vi den en skalle til, så kan vi måske være så heldige at de 3 socialistiske partier kan danne flertal uden de radikale. Det er netop det jeg er bange for, at de vil skade venstrefløjen. Og løbe fra ethvert ansvar efterfølgende og fuldstændigt tørre egen pålitik ag på S og SF.
 
23.12-2010 | 20:47 af Kenneth Jakobsen
De radikale er et socialliberalt parti, og nej de går jo netop IKKE ind for skattelettelser, kun omlægninger. (Mindre på arbejde, mere på bolig og flere "grønne" afgifter.)
 
23.12-2010 | 20:54 af Kristian Mortensen
@Kenneth
Prøv lige at læse hvad der står i linket:
"Ved Paaligningen af de fornødne Skatter en Formindskelse af den bestaaende Økonomiske Ulighed."
Alle ved at når mellemskatten på de højere lønninger afskaffes og erstattes af indirekte grønne skatter, som forholdsvist rammer de laveste indkomster hårdest, og boligskatter, som især rammer pensionister, er der tale om en hamrende social skæv-vridning af indkomst- og formuefordelingen i DK
Altså i direkte modstrid med principprogrammet
De radikale HAR VÆRET et socialliberalt parti engang, men engang i slutningen af 60'erne startede en glidning mod højre så det sociale er kun en meget rudimentær størrelse, de er 100% liberale og der er intet socialt tilbage i dem
 
 
23.12-2010 | 21:00 af Kristian Mortensen
Hvad angår boligskatter har de radikales politik også den konsekvens at mange der har købt hus for måske 30 år siden med en lav løn og måske har betalt det ud, kan i den grad få en økonomisk ørefigen, for da de har en lav løn har de ikke gavn af skattelettelser til de rigeste men derimod risikerer de at blive brandbeskattet fra hus og hjem
At de så bare kan udnytte deres friværdi, nej det er jo netop det de ikke kan, de har jo ikke en løn der er høj nok til at kunne belåne friværdien huset, noget måske, men ikke ret meget
 
 
23.12-2010 | 21:21 af Kristian Mortensen
http://avisen.dk/flertal-vil-goere-boliglaan-dyrere_138541.aspx
14.12-2010 | 08:59 af Kristian Mortensen
 
 
23.12-2010 | 21:49 af Kenneth Jakobsen
Jamen Kristian. Det er vi helt enige i. Ejendomsskatter er ikke et fænomen, som er vokset i min baghave. Netop af de årsager, du selv er inde på.

Igen skattebyrden skal ikke blot flyttes rundt, den skal drastisk reduceres. Problemet er jo så at det fedt, som med fordel kunne skæres væk, netop er dem som har til opgave at udarbejde besparelsesforslag. Og det er vel, for meget forlangt, at regne med at de skærer deres egen gren over.
 
23.12-2010 | 21:45 af Kenneth Jakobsen
De er stadig mere sociale end liberale, selvom jeg giver dig ret i, at indirekte skatter (som begge sider af folketinget, desværre er tilhængere af.) er noget forbandet svineri.

Der er INTET liberalt i at afskaffe skatter, og erstatte dem med afgifter. Mellemskatten var billig at afskaffe, hvis ikke nærmest gratis. (På sigt.) Skattelettelser skal finansieres, ved at slanke den offentlige sektor, ikke blot ved at hæve andre ting.
 
23.12-2010 | 21:52 af Kristian Mortensen
Liberalt vil vel også sige at føre en politik som kapitalinteresserne, altså fonde o lign, ønsker
Kapitalfonde ønsker jo så lav direkte beskatning som muligt, dels som jeg har beskrevet i mit link i min kommentar kl 21:21, dels fordi de rigeste sætter de sparede skattekroner i bankerne til kapitalfondenes brug ved spekulationer. Problemet er bare nu at der mangler skattekroner til eks bankpakker, offentligt udliciterede opgaver til private, eksempelvis privat hospitaler o lign, disse ejes jo af de samme kapitalfonde, derfor kræver kapitalfondene at pengene kradses ind på anden måde f eks indirekte skatter
Så jo det er liberal kapitalfondsstyret politik
 
 
23.12-2010 | 21:54 af Kristian Mortensen
Rettelse:
Så jo indirekte skatter er også liberal kapitalfondsstyret politik
 
 
23.12-2010 | 22:21 af Kenneth Jakobsen
Nej liberal politik er netop IKKE, at drive politik for bestemte grupper! Lav skat er noget alle har glæde af. Det er spekulation også. Sålænge det ikke foregår, med lånte penge til kunstigt billige renter. Bankpakker er lige så uliberalt, ligesom alt andet cronyisme er det.
 
23.12-2010 | 22:33 af Lars Nunnegaard
Liberal politik er frisind og fri økonomi med plads for alle meninger.
 
 
23.12-2010 | 22:44 af Kenneth Jakobsen
Kort og præcist ramt Lars.
 
23.12-2010 | 22:51 af Kristian Mortensen
@Lars
http://da.wikipedia.org/wiki/Liberalisme
Jo der er faktisk gode sider ved liberalismen eks denne her:
"Liberalismen bygger grundlæggende på den forestilling, at individet ejer sig selv (selvejerskab) og dermed også produktet af eget arbejde, samt at vold eller tvang ikke kan legitimeres uanset målet (dog med selvforsvar som en undtagelse). Liberalismen står dermed i modsætning til kollektivistiske ideologier som f.eks. nazisme, konservatisme og socialisme (uden sammenligning i øvrigt)."
Dette var jo grundlaget for De Radikales modstand mod militæret tilbage i 1905 op til ca 1990, men de Radiakale havde jo også en stærk social profil som du kan læse i mit link til deres principprogram fra 1905
Havde de Radikale stadig haft denne sociale profil og pacifistiske linie så tror jeg at jeg var forblevet radikal
Men ved valgene i slutningen af 80'erne stod det mere og mere klart for mig at partiet var på vej til højre og at deres principprogram mere havde karakter af noget vraggodws de ikke tog alvorligt mere. Derfor stemte jeg SF efter 1987 eller 1988.
 
 
23.12-2010 | 22:50 af Bitten B.
De radikale vil have topskattegrænsen sat yderligere op Kenneth. Så jo, de går ind for endnu flere skattelettelser til de rige.
 
23.12-2010 | 23:16 af Kenneth Jakobsen
Jeg ved godt at de vil hæve grænsen, hvilket er tåbeligt. Det er eksistensen af topskatten, som er et problem, ikke hvornår den sætter ind. De vil lette skatten et sted, og hæve dem tilsvarende andre steder. Det har aldrig været en lettelse, det kaldes en omlægning.

Og nej det er ikke "flere skattelettelser til de rige". Ulækker misundelsessnak. Selv i LO går man ind for, at hæve topskattegrænsen. De har nemlig et ret hyklerisk forhold til den. Sålænge den ikke rammer dem selv, går de varmt ind for den.

Jeg er imod at rokke ved grænsen. Da folk har svært ved at forholde sig, til de urimeligheder de ikke selv mærker på egen krop. Og folk bilder sig ind, at når de er lavtlønnede, så betaler de ikke topskat. Når jeg betaler 600kr i timen, for at få en blikkenslager ud, så skyldes det jo netop topskatten, momsen og eventuelt selskabsskatten.
 
24.12-2010 | 11:26 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
23.12-2010 | 23:19 af Bitten B.
Kenneth det ændrer ikke på, at det igen er de rige de vil gavne. Og lægge afgifter på som de rige så får kompenseret via skatten. Køn omlæggelse.
 
23.12-2010 | 23:33 af Kenneth Jakobsen
Nej faktisk er det til ære for faglærte a'la skolelæren, at de vil justere grænsen. Og som sagt er det til alle fordel, at gøre noget ved den urimeligt skat i toppen.

Men udover det vil jeg ikke stå til måls, for de radikales skattepolitik som jeg ikke går ind for. Jeg går ind for lettelser ikke blot omlægninger, som jeg dybest set mener er at holde voksne mennesker for nar:

"Hvad siger i til at få lov at beholde 1000kr mere af jeres løn, og i stedet betale de samme 1000kr over ejendomsskatten, strøm/varmeregning, dyrer fødevarer og drikkevarer?"
 
23.12-2010 | 23:41 af Bitten B.
Sikke da noget vrøvl. De få kroner nogle få af dem betaler i topskat vælter ikke læsset for nogen ad dem. Men de er så gode at bruge som begrundelse. Jeg har til dags dato aldrig hørt en lærer jamre over topskat. Jeg har derimod hørt min far sige, at han var glad for at være blandt de heldige, der tjente så meget at han betalte topskat.
Dyrere fødevarer havde vi allrede fået i langt større udstrækning end de få kroner almindelige mennesker fik i skattelettelse Kenneth. For ikke at tale om huslejestigning og andet.
Problemet med de radikales s.k. skatteomlægninger er at de rige vil blive kompenseret via topskattelettelser. For os andre vil der blive tale om yderligere udgift.
 
23.12-2010 | 23:48 af Kenneth Jakobsen
Om det vælter læsset for dem eller ej, ændrer ikke ved at det ikke er rimeligt, at ramme nogen med sådan en dummebøde.

Begge sider af går netop ind på at lægge afgifter på fødevarer og andet. Noget jeg kun kan tage afstand fra. Og igen jeg er imod deres skattepolitik. Jeg er imod afgifter på forbrug, ligegyldigt om det kompenceres eller ej.

Skat på forbrug kan jeg kun se fornuften i, hvis de ERSTATTEDE alt det andet i skattesystemet, i stedet for at supplere det. Men det er jo ikke det, der er tale om.
 
23.12-2010 | 23:52 af Bitten B.
Selvfølgelig er der ikke tale om det Kenneth. Der er jo brug for skattekronerne. Et eller andet sted skal de ind, hvis vi skal have et velfærdssamfund.
 
24.12-2010 | 00:00 af Kenneth Jakobsen
Min point er mere at det er problematisk, at man først beskattes på lønnen, herefter af papirværdien af ens ejerbolig, og herefter på alt hvad man bruger resten på +25% moms. Ikke engang den dag man dør, kan de lade en være i fred. Så kommer gravrøverne fra skat, efter en arveafgift.

Der er mange måder at finansiere, det man nu engang vælger, at sætte det offentlige til af opgaver. Det behøver ikke være på den måde, som virker mes indgribende til den måde folk handler på.

Det er en længere diskussion, og det er ved at være sent. God jul Bitten. ;)
 
24.12-2010 | 06:57 af Gordon Shumway
Kenneth - Nogle at de mest liberale økonomier findes i de Batiske lande bla. flad skat - Her går det nu ikke særligt godt - til trods for at de har meget liberale økonomier.

Du glemte at skrive - at man "før eller efter" man har betalt skat af papirværdien af ens bolig, lige får en dejligt rentefradrag, kørselsfradrag, fagforeningsfradrag a-kasse fradrag m.m.

Derefter får man tilskud til at havde ens børn i daginstitution og samt børnecheck

Når de skal i skole betaler staten også dette. hvis de tager en uddannelses bataler staten også her, samtidigt med at de får SU.

Når man bliver gammel for man folkepension, pensionstillæg, varmetillæg, boligydeelses og evt hjemmehjælp.

Hvis man bliver syg kommer man på hospitalet, man kan få hjælp hos politiet hvis man udsættes for en forbrydelses, brandvæsnet kommer og skukker ilden, såfremt der går ild i ens bolig. Hvis man kommer fulstændig på røven kan man få kontanthjælp og hvis man ikke kan arbejde, kan man få førtidspension.

Hvor skal alle disse penge komme fra, såfemt at vi skal betale mindre i indkomstskat, ejemdomsskat, moms, arveafgift m.m. ?
 
24.12-2010 | 11:06 af Kenneth Jakobsen
Sammenfald er ikke det samme som sammenhæng. Djævlen lægger som altid i detaljerne.

Ja alle nogle fradrag, som burde afskaffes, mod til gengæld et højere personfradrag.
Børnechecken burde også laves om til et børnefradrag igen.

Nu handlede diskussionen udelukkende om skatten. Men svaret er at jeg dybest set, ikke mener det offentlige skal have alt det ansvar. Der er meget få opgave, som ikke blev løst, lige som godt eller bedre af private aktører. Så lad vær med at drive ting offentligt, blot fordi man kan.

Skattesystemet kunne dårligt være ret meget værre. Rentefradraget og rentebaskatning belønner låntagning, og straffer opsparing. Selvom opsparing er det fornuftige og samfundsgavnlige, ikke gældsætningen. Arveafgiften bør også helt væk af samme årsag. Ejendomsskab, moms og indkomstskat burde ikke alle eksistere. Vælg en af dem.
 
24.12-2010 | 00:38 af Carsten Svendsen
Kan I have en god jul(uanset hvordan I holder den)! :o)
http://en.wikipedia.org/wiki/Christmas_worldwide#Denmark
Med venlig hilsen.
Carsten Svendsen

PS
Fa'me om ikke jeg skulle opereres d. 22.(men det gik godt)! :o)
 
24.12-2010 | 00:54 af Kristian Mortensen
Tak
Det samme ønskes du!!
 
 
24.12-2010 | 17:20 af hans andersen
G Shumway

"Nogle at de mest liberale økonomier findes i de Batiske lande bla. flad skat - Her går det nu ikke særligt godt"

Det gælder ikke for Estland, som klarer sig forbløffende godt!
 
 
25.12-2010 | 12:28 af Flemming Nakinge Nielsen
Kommentar er blevet slettet.
 
 
25.12-2010 | 12:29 af Flemming Nakinge Nielsen
Alle
Topskatten skal hæves så alm. lønmodtagere eks. lærer politibetjente sygeplejersker mm ikke skal betale topskat.
Vi vil hæve bundskatten også og omlægge arbejdsindkomst skat til grønne skatter.
læs her Skat der virker
http://radikale.dk/public/upload/Filer/Udpspil/RVSkatDerVirker.pdf
 
 
21.02-2011 | 13:08 af Isabella Balkert
Liberal Alliance går kun frem fordi man ikke kikker kritisk nok på dem i pressen. Det er et halvfascistisk parti der helst vil afvikle demokratiet hurtigst muligt og give al magt til de rige og SAXO bank.
 
 
21.02-2011 | 13:09 af Lars Nunnegaard
LA bruger mange kroner på helsidesannoncer, som må være betal af andre, da de ikke har så mange penge selv.
 
 
21.02-2011 | 13:11 af Jan Kauffmann
Saxobank Partiet. De skulle kalde sig for hvad de er.
 
 
21.02-2011 | 13:13 af Lars Nunnegaard
Ærgeligt for Saxo Gramaticus!
 
 
21.02-2011 | 13:24 af Jan Kauffmann
Det er ikke for sent at skifte til det rigtige navn endnu, langsomt, med deres øvrige navneskift. kommer de nok til at hedde Saxobank Partiet en dag.
 
 
21.02-2011 | 13:29 af Jan Kauffmann
Bekend kulør, vi danskere er ikke så dumme som i tror.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites