Josef Fritzl, der holdt sin datter indespærret i familiens kælder i 24 år, vil nu være forfatter.
Han er nemlig ved at skrive sine erindringer, skriver den engelske avis Sunday Mirror.
Han bruger timevis hver eneste dag på at nedfælde sine uhyggelige minder om de mange år, hvor han indespærrede, misbrugte og voldtog sin yngste datter Elizabeth og fik syv børn med hende.
Imens han skriver, råber hans medfanger i nabocellerne ifølge Sunday Mirror til ham:
- Kom ud satan! Vi vil lege med dig...
Sælges til højstbydende
Den 42-årige Elisabeth er fortvivlet ved tanken om, at hele verden kan læse hendes fars version af de 24 års fangeskab, som hun og hendes børn har gennemlevet.
- Hun er forfærdet. Det er ligesom at blive misbrugt igen. Han ved, at hans historie er mange penge værd, fordi hun har gjort det klart, at hun ikke vil sælge sin, siger en kilde til Sunday Mirror.
Josef Fritzl er endnu ikke blevet dømt for sine forbrydelser, da politiet stadig efterforsker sagen.
For at undgå stødende indlæg er det ikke muligt at tilføje kommentarer til denne artikel.
Mvh. redaktionen, Avisen.dk.