Når rige lande opkøber jord til eget brug i fattige lande, er det sjældent en win-win situation. Ofte har bønderne, der oprindeligt dyrkede jorden, ikke været med i beslutningen og mange handelsaftaler ordnes i smug.
Det er hverken bønder eller regeringens oppositionspartier tilfredse med, forklarer miljøaktivisten Lester R. Brown. Han kommer med et eksempel fra Etiopien, hvor uroligheder udviklede sig til vold, da nogle bønder, der arbejdede på en udenlandsk ejet gård, blev angrebet af lokale oprørere. Fem bønder døde og ni blev sårede under angrebet.
Hvem går det ud over?
Der har store konsekvenser for de lokale borgere i de berørte områder. Befolkningen mister både adgangen til deres levebrød samt vandressourcer. De lokale har ofte ikke kontrol over salget af jorden omkring dem og næsten ingen indflydelse på prisen.
Ca. 66% af alle de solgte landområder er i lande med høj hungersnød. Der er internationale handelsregler ved salget af landområder, men de sælgende nationer er i deres egen ret til at handle med deres landområder. I de fattigere lande kan de økonomiske goder ved at sælge eget land have negative konsekvenser for de lokale, skriver MNN.
Landområderne som opkøbes er altid tæt på vandreserver, som er nødvendige for afgrøderne. Når vandreserver og floder omdirigeres til store opkøbte landområder, går det ud over lokalbefolkningen, som får dårligere vandkvalitet og generelt mindre vand, viser en undersøgelse fra PNAS.
Begyndelsen på opkøberiet
Da priserne på hvede, majs, ris og sojabønner steg drastisk i 2007-2008, især i Kina og Indien, begyndte lande at kigge sig om efter nye landområder til at producere i, og virksomheder så økonomiske muligheder.
Samtidig steg produktionen af biobrændstoffer som følge af nye direktiver fra USA (2007) og EU (2009) om mere bæredygtig energiproduktion, som ligeledes udvidede behovet for landområder. Det skriver Mother Nature Network.
Siden 2000 er 1.217 handler blev indgået om opkøb af landområder i andre lande, ifølge den offentlige database Landmatrix. Det har resulteret i 830.000 kvadratkilometer solgt land – det svarer til ca. 19 gange Danmarks areal. Knap 60% af disse handler var i Afrika.
Frivillige retningslinjer
I 2011 udgav FN’s landbrugsorganisation, FAO moralske retningslinjer for køberne af land, som opfordrede til at respektere og tænke på de lokale borgeres velfærd og rettigheder. Men der er endnu ingen international instans, der kan overvåge og kontrollere handlen med landområder i andre lande.
Artiklen er skrevet af Nikolaj Skydsgaard og Dan Larsen, verdensnyt.dk