Når du er nyuddannet og på dagpenge, har du ret til at holde ferie med feriedagpenge. Hvor mange dage, du kan holde, afhænger af, hvornår du blev optaget i din a-kasse:
• 2. maj - 31. juli giver ret til feriedagpenge i tre uger (15 dage) i det ferieår, der går fra 1. maj til året efter. Det følgende ferieår har du ret til yderligere 15 dage med feriedagpenge.
• August - 31. december giver ret til feriedagpenge i to uger (10 dage) i det ferieår, der går fra 1. maj til året efter. Det følgende ferieår har du ret til yderligere 15 dage med feriedagpenge.
• Januar - 1. maj giver ret til feriedagpenge i en uge (fem dage) i det ferieår, der går fra 1. maj samme år. Det følgende ferieår har du ret til yderligere 15 dage med feriedagpenge.
Hvis du selv har optjent feriepenge, bliver det modregnet din ret til feriedagpenge.