Møder, der ikke bliver afholdt – og samtaler, der ikke har fundet sted. Der bliver svindlet og fusket på flere jobcentre i Danmark.
Sådan lyder det fra flere socialrådgivere, der er frustrede over deres arbejdsvilkår på jobcentrene.
Socialrådgiverne fortæller til Nyhedsavisen, at deres chefer presser dem til at lyve om, hvor mange samtaler med kontanthjælpsmodtagere, de har afholdt inden for de lovpligtige tidsfrister. For jobcentrene mister nemlig en stor del af støtten fra staten, hvis tidsfristerne ikke overholdes.
»Der bliver fiflet med datoerne for samtalerne. Man opfinder datoer for samtaler, der ikke har fundet sted, fordi man ellers ikke får støtte fra staten. Nogle kommuner stiller meget høje krav til, at budgetterne overholdes. Og så bliver man nødt til at fuske lidt med tingene. Jeg tror, at det er udbredt mange steder i landet,« lyder det fra en teamchef på et jobcenter på Sjælland.
Mister støtten
Ifølge en lov, som regeringen indførte i 2003, skal kontanthjælpsmodtagere til en samtale med en socialrådgiver hver tredje måned for at blive motiveret til at komme i arbejde eller aktivering. Hvis ikke det sker, mister de kommunale jobcentre en stor del af støtten fra staten, der dækker 65 procent af udgifterne til kontanthjælpsmodtagere.
Nyhedsavisen har været i kontakt med flere socialrådgivere på landets jobcentre. Nogle mener ikke, at der svindles i deres område, mens andre under løfte om anonymitet fortæller, at det er udbredt. Eksempelvis opdigter ansatte falske datoer, når samtalerne indberettes til Arbejdsmarkedsstyrelsen, fordi man ikke kan afholde samtalerne inden for tre måneder.
»Det er udbredt. Jeg vil tro, at det sker hver eneste uge. Det er jævnt hen sådan, det foregår. Det er ikke sådan, at der aldrig foregår samtaler til tiden. Men der går meget kassetænkning i det. Vi har et indtryk af, at samtalerne mere handler om at få støtte fra staten end om at hjælpe borgerne i arbejde. Det betyder, at de ansatte nogle gange må skrive, at samtalerne har fundet sted på en forkert dato, så det udløser flere penge,« siger en socialrådgiver, der ligeledes ønsker at være anonym.
Pres fra chefen
Medarbejderen fortæller, at nogle ansatte føler et personligt pres fra chefen.
»Den enkelte medarbejder bliver målt på, hvor mange samtaler man har haft. Når teamchefen kommer rundt hver uge og forventer, at man har haft et bestemt antal samtaler, kan man blive presset til at gøre noget, som man ikke selv kan stå inde for. Man hopper over, hvor gærdet er lavest, og skriver noget forkert. For der bliver ofte kigget mere på, hvor mange samtaler vi har haft, end på kvaliteten af samtalerne,« lyder det.
Flere medarbejdere har været i kontakt med deres fagforening Dansk Socialrådgiverforening, om problemet.
»Vi hører fra flere af vores medlemmer, at de bliver bedt om at skrive, at de har holdt kontaktsamtaler med de ledige inden for tre måneder, selvom samtalen ikke har fundet sted i den periode,« siger Bettina Post, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.
»Det er jo fusk og helt uacceptabelt. Men det er åbenbart umuligt for jobcentrene at nå alle samtalerne til tiden. Og det vil være alt for dyrt, hvis støtten fra staten ryger,« siger Bettina Post.
Det er uvist, hvor ofte der bliver svindlet. Bettina Post hører jævnligt fra frustrerede ansatte, og hun kender konkret til to kommuner, hvor cheferne har givet direkte ordre om, at de ansatte skal skrive, at samtalerne bliver holdt inden for tidsfristen, selvom de ikke når det.
»Og det vil undre mig meget, hvis det ikke sker andre steder,« siger hun.
Jobcentre skal holde en personlig samtale med alle ledige kontanthjælpsmodtagere mindst en gang hver tredje måned.
Hvis
det overholdes dækker staten 65 procent af kommunens udgifter til hver
enkelt kontanthjælpsmodtager (som typisk for udbetalt 10-13.000 kroner
om måneden).
Hvis ikke tidsfristerne overholdes får kommunen kun dækket 35 procent af udgifterne.
Kun halvdelen af samtalerne bliver overholdt til tiden
Foreningen af jobcenterchefer/arbejdsmarkedsstyrelsen