
Del på Facebook
JOURNALIST
Jonas Sloth Bach
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
Verdens vigtigste økonomi viser tegn på bedring. Amerikanerne har skabt knap en kvart million nye job i løbet af januar måned. Det viser nye tal fra det amerikanske arbejdsmarkedsministerium.
Helst præcis 243.000 nye job har de jobsøgende i USA fået at vælge imellem i første måned af 2012. Det er det højeste antal i de sidste ni måneder. Dermed er arbejdsløsheden faldet til 8,3 procent. Det er det laveste niveau i tre år, skriver nyhedsbureauet AP.
Udover de positive beskæftigelsestal var der også andre gode nyheder, da USA offentliggjorde økonomiske nøgletal.
Ansættelsen af nye medarbejdere er spredt godt ud over hele landet og flere sektorer, særligt højtlønnede industrijob er i vækst. Positivt er det også, at der i løbet af 2011 blev skabt 200.000 job mere end først antaget.
Foto: Skuespillere: "Aktivering er absurd"
De positive tal fra det amerikanske arbejdsmarked er godt nyt for Barak Obama. Han får nemmere ved at blive genvalgt, hvis han kan genetablere befolkningens opfattelse af, at han har styr på økonomien, skriver AP.
Kilde: AP
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.