Rikke Lindholm Larsen er ikke længere yngste mand i politibilen. Men hun er stadig under uddannelse og har været i praktik på Station Amager i lidt over et år.
Hun har godt og vel et halvt år tilbage, før hun skal tilbage til sidste forløb på Politiskolen.
"Jeg er meget glad for at være på stationen. Og få afprøvet de ting, som jeg har lært på skolen. Man har snakket og snakket, og nu skal alle tingene afprøves i praksis," siger Rikke Lindholm Larsen, der fastslår, at praktiktiden er uhyre lærerig.
"Jeg har ændret mig meget i løbet af praktiktiden. Jeg har lært, hvordan man bærer uniformen, og det er ikke noget, man kan tilegne sig i teorien. Man skal lære at være en autoritet," siger hun.
Som alle andre politielever indledte Rikke Lindholm Larsen patruljearbejdet under vejledning fra en ældre betjent.
"Sådan er det de første tre måneder. I dag kører jeg med kolleger, der har været her kortere tid end mig selv. Det er et ansvar, som jeg er rigtig glad for," siger Rikke Lindholm Larsen.
Ud til død og nummerplader
Om man er uddannet betjent eller i praktik, så er det de samme opgaver man kommer ud på.
"Fra dag 1 kan man køre til død, vold og røveri ligeså vel som man kan blive kaldt ud for at pille nummerplader af. Vi har fuldstændig de samme opgaver som de færdiguddannede betjente," fortæller 32-årige Rikke Lindholm Larsen, der arbejdede som ingeniør, inden hun søgte ind på Politiskolen. Gennem den uddannelse er hun vant til masser af teori og mindre praktik.
Til august hvor politiets nye professionsbacheloruddannelse efter planen træder i kraft, betyder det så også, at der skæres to måneder af politielevernes praktiktid - så den fra fra 18 til 16 måneder.
Det er ikke en god idé, mener Rikke Lindholm Larsen.
"Jeg kan godt frygte, at det forringer uddannelsen. Jeg har været ude i et år nu, og jeg har stadig masser af lære. Politijobbet er svært at lære fra et skrivebord," siger hun.