Hvis manuskripterne ikke længere kommer ind ad brevsprækken til Jessica Biel, kan hun altid skifte karriere.
Hun vil nemlig gøre sig rigtig godt som stripper, mener hendes personlige træner op til den nye film, 'Powder Blue', hvor skuespillerinden spiller stripperen Rose Johnny.
"Hun kunne blive en professionel danser, hvis hun ville. Hun er stærk, hun er fleksibel," fortæller træneren, Cati Jean ifølge femalefirst.co.uk.
Jessica Biel, der spiller sammen med Forest Whitaker, Ray Liotta, Lisa Kudrow og Patrick Swayze i filmen, har gennemgået et hårdt træningsprogram forud for filmen, og det har imponeret Cati Jean.
"Hun er smuk, hun har kroppen - hun har hele pakken, som du kan ønske dig hos en professionel danser," siger Jean.