Jes Dorph-Petersen dækkede både Joachims bryllup med Alexandra og kronprins Frederiks bryllup med Mary. Og i morgen er han ved roret, når TV 2 inviterer seerne til brylluppet mellem Joachim og Marie i Møgeltønder Kirke.
Endnu har han ikke haft lejlighed til at tale med den kommende prinsesse, men hans umiddelbare indtryk er meget positivt.
- De to andre prinsesser, Mary og Alexandra, er jo næsten for perfekte. Så jeg tror, at det bliver rigtig godt, at Marie kommer med i det kongelige menageri, siger han til Se og Hør.
- De interviews, jeg har set, vidner om en pige, der har meget let til latter. Og så virker hun dejligt ukongelig og uformel. det kan kun være en fordel i en familie, der til tider kan virke temmelig virkelighedsfjern og stivnakket, siger Jes Dorph.