Den tidligere radikale leder, Marianne Jelved, overvejer at undlade at sætte kryds, når der den 7. juni skal stemmes om en ændring af tronfølgeloven, der skal ligestille kvinders adgang til tronen.
Det er første gang, at etablerede politikere giver udtryk for tvivl i forhold til at stemme for lonændringen.
Når Marianne Jelved overvejer helt at lade være med at sætte kryds sker det i protest mod tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der efter Jelveds mening brugte et beskidt kneb, da han sendte tronfølgeloven til folkeafstemning, men ikke inddrog en bredere debat om revision af grundloven.
"Jeg overvejer stadig, hvad jeg vil stemme. Det kan enten blive blankt eller ja. Vi har i årevis dokumenteret behovet for en ændring af grundloven. Men Fogh lukkede hele den debat ved at lave det her kneb. Sagen har irriteret mig, lige siden Fogh præsenterede sin idé for mig," siger Marianne Jelved til Jyllands-Posten.
Partiet SF'er har allerede besluttet at stemme blankt til folkeafstemningen.
Også andre folketingsmedlemmer overvejer at stemme blankt.
"Jeg vil stemme blankt. Man skulle have taget en samlet grundlovsændring om kongehuset, som jeg jo gerne ser afskaffet," siger Trine Pertou Mach, der sidder i Folketinget for SF.
I realiteten har en blank stemme som en nej-stemme, fordi en revision af tronfølgeloven kræver tilslutning fra 40 pct. af den stemmeberettigede del af befolkningen