Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
AppleMark
AppleMark ()

Jelved: Jeg vil savne Helveg

Viden, overblik og humor er tre af de ting, som Det Radikale Venstres Marianne Jelved vil savne, når partifællen Niels Helveg Petersen takker af.

• Niels Helveg Petersen siger stop

- Han har en sjov humor og er god til at slå en skraldlatter op.

Sådan beskriver Det Radikale Venstres socialordfører Marianne Jelved den personlige side af partifællen Niels Helveg Petersen, der i går aftes meddelte, at han ikke stiller op til næste folketingsvalg.

- I januar 2009 fylder jeg 70 år. Jeg besluttede for mange år siden, at jeg ikke ville genopstille efter at være fyldt 70 år, lyder det fra Niels Helveg Petersen i en pressemeddelelse.

Skaber tillid

Som politiker roser Marianne Jelved især partifællens evne til at skabe tillid hos vælgerne. En tillid, der har fået vælgerne til at vælge ham ind i tider med både medgang og modgang for partiet.

- Jeg tror han skaber tillid, fordi han har en rolig og eftertænksom facon. Han kender historien omkring en sag og kan derfor demonstrere overblik og komme med velovervejede bud på, hvordan man løser en konflikt. Det skaber tillid hos dem, der måske ikke har det samme overblik, og ikke kender hele historien bag, forklarer hun. 

Niels Helveg Petersen har været Middelfartskredsens repræsentant i mere end 30 år og er hele 12 gange blevet valgt til Folketinget.

- Jeg vil klart savne hans analytiske evner og den store viden, som han besidder, siger Marianne Jelved, der også komplimenterer Niels Helveg Petersen for at have spillet en stor rolle i partiets udvikling.

Blandt andet ved at være med til at skærpe og genskabe partiets EU-venlige profil og ved at komme med konkrete bud på, hvordan man i 80 erne kunne løse Danmarks økonomiske krise.

Marianne Jelved, der også har været med i en årrække, har ikke selv noget bud på, hvornår hun forlader politik. 

09.04-2008 | 12:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
09.04-2008 | 13:30 af arnskov
Jelved er en af de få. Han har väret et dyrt bekendtskab for de danske skatteydere
09.04-2008 | 14:02 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
09.04-2008 | 14:36 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
09.04-2008 | 14:51 af Bruce1
INGEN vil savne R overhovedet, partiet der ødelagde landet, første gang under krigen og nu igen under den muslimske indvandring/invasion. Eftermælet for R i historiebøgerne bliver et grufuldt et, danskerne har fået nok af det lille forræderparti.
 
10.04-2008 | 09:53 af Borgerlig anstændighed
Kommentarer som at Helveg har været dyr for de danske skatteborgere og henvisninger til at det er godt at Jelved ikke styrer landets økonomi mere er helt ude i hampen.

Ingen med en smule historisk indsigt og forstand på disse sager er uenig i, at Jelved og Lykketoft ryddede op i et rod, som Schlüter efterlod. De stod dertil bag kartoffelkuren, som Schlüter blev tvunget til af Helveg og rettede landets økonomi op, som var på vej ud over en afgrund.

Alle vismænd i landet har til gengæld påpeget, at Fogh og hans folk styrer mod afgrunden med en ophedet økonomi, men regeringen gør ikke noget ved det fordi de kører efter kortsigtede løsninger og udstiller befolkningsgrupper for at holde fokus væk fra, at landets økonomi snart brænder sammen. Gad vide, hvem der skal rydde op efter det?

Jelved og Nyrup bar ansvaret for indvandringen i deres regeringstid, men samtlige partier i folketinget stod bag den førte politik bortset fra Fremskridtspartiet og DF. At vi bagud kan se, at man skulle have givet de tilvandrede befolkningsgrupper mere opbakning og et arbejde for at få dem med i befolkningen er en anden sag.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.