Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Jeanne d Arcs rester er falske

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Den franske heltindes jordiske rester stammer fra en egyptisk mumie.

5. april 2007 kl. 12:45 Niels Kristian Holst
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Niels Kristian Holst
Journalist

- Nyhedsredaktør på Avisen.dk fra marts 2007-

- Jourhavende på DNY fra august 2006 til marts 2007

- Reporter på metroXpress fra september 2001 til august 2006

- Reporter på Ritzaus Bureau fra maj 2001...

Hun er fransk nationalheltinde. Brændt på bålet af englænderne i 1431. Og hun fortsætter med at skabe overskrifter mere end et halvt årtusinde efter sin død.

Faktaboks

Jeanne d Arc vendte slaget for Frankrig mod England i 1429 under den såkaldte hundredeårskrig, da hun befriede Orléans fra engelsk belejring.

Hun blev senere taget til fange og i 1431 brændt på bålet for kætteri men regnes om nogen som hovedfiguren bag vendepunktet i krigen, der i 1453 afsluttedes med fransk sejr.

I 1920 blev Jeanne d Arc helgenkåret af den katolske kirke.

 

Den franske hærfører Jeanne d Arc er nemlig slet ikke Jeanne d Arc. Eller rettere Jeanne d Arcs jordiske rester er slet ikke Jeanne d Arcs jordiske rester.

Et fransk forskerhold har nemlig fundet ud af, at heltindens jordiske rester, som i 1867 blev fundet i en krukke i et apotek i Paris, er falske og fremstillet af resterne af en egyptisk mumie, skriver det ansete videnskabelige tidsskrift Nature.

Resterne, som i dag opbevares på et museum i Chinon, er blevet undersøgt af retsmediciner Philippe Charlier fra Poincaré Hospital i Garches nær Paris. Han erklærer sig nærmest i chok over resultatet:

- Jeg havde aldrig drømt om, at de kunne stamme fra en mumie, siger han til Nature. 

Retsmedicinerne har brugt en særlig teknik til at analysere det, man troede var resterne af den franske hærfører, en del af et ribben, noget træ og 15 centimeter stof, som blev brændt på bålet for kætteri i 1431 og senere helgenkåret af den katolske kirke.

Ifølge Philippe Charlier er den franske kirke parat til at anerkende resultatet af hans undersøgelser.

 

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
05.04-2007 | 13:19 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites