Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 10. sep. 2007, kl. 13:24
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this

Japan holder ulykkesfly på jorden

Det japanske luftfartsselskab Air Nippon har valgt at holde deres Dash8-fly på jorden. Årsag: En nødlanding identisk med søndagens nødlanding i Aalborg.

En serie af uheld fik tidligere på året det japanske luftfartsselskab Air Nippon til at grounde sin flåde af Dash8 fly.

Et af uheldene var identisk med det uheld, der søndag ramte et SAS-fly på vej fra København til Aalborg, skriver Berlingske.dk. Ligesom ved ulykken i Aalborg brød højre hjulsæt sammen under landingen i Kochi-lufthavnen.

Den ulykke daterer sig tilbage til 2004, men efter to ulykker med flytypen tilbage i marts, tog flyselskabet konsekvensen og tog flyene ud af drift.  

Men uheldene har nærmest stået i kø foran Dash8-flyet.

I marts sidste år nægtede hele landingsstellet - næsehjul såvel som hjulene i siderne - at folde sig ud før en landing i Osaka, hvorfor besætningen var nødsaget til at tvinge hjulene ned manuelt.

Men da endnu et fly af samme type i marts tidligere i år måtte nødlande i Kochi, fordi næsehjulet ikke ville folde sig ud, tabte den japanske regering tålmodigheden med flyselskabet, og udstedte flyforbud mod samtlige Dash8-fly, indtil de var blevet undersøgt.

Foreløbig betragter SAS søndagens begivenheder i Aalborg som en isoleret hændelse .

- Om der så er et sammenfald af omstændigheder mellem det japanske fly og SAS-flyet, kan vi jo først vide, når Havarikommissionen har undersøgt sagen, siger SAS s pressechef Jens Langergaard til Berlingske.dk.

10.09-2007 | 15:37 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
10.09-2007 | 17:16 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
10.09-2007 | 22:30 af E.A.A.M.
Journalisterne finder aldrig ud af hvad et uheld er

og hvad en ulykke er - sådan har det altid været.

Hvad siger man på Journalisthøjskolen??
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.