Ingen aner, hvor mange milliarder dollars afsatte præsident Hosni Mubarak tog til sig i løbet af sine 30 år ved magten i Egypten. Amerikanske efterretningskilder mener 1-5 milliarder dollars. Andre spekulerer i 70 milliarder dollars eller mere.
Der er ingen tvivl om, at præsidenten og især hans familie og venner ikke holdt sig tilbage, når det gjaldt forretninger. Hosni Mubarak har dog aldrig blæret sig grotesk med sin velstand men har levet rimeligt udmygt for en diktator. Hans kollega Ben Ali i Tunesien væltede sig i opulent rigdom, før han flygtede.
I dagene omkring de revolutionære demonstrationer har europæiske efterretningstjenester observeret hektisk aktivitet på Mubarak-familiens bankkonti. Få dage efter indefrøs schweiziske banker alle konti, som de mente tilhørte præsidentens klan. Så heldig var Ben Ali ikke. I Tunesien gik det så hurtigt, at præsidenten ikke nåede at tømme pengeskabet før afrejsen, og pengekassen blev lukket.
Gå til Gamal
Det har været en fast praksis, at firmaer, der ville gøre seriøse forretninger i Egypten, måtte en tur forbi sønnen Gamal Mubarak først. Som central figur i familiens business, bliver en undersøgelse af Gamals forhold formentlig nøglen til pengenes bevægelser.
Praksis har været, i henhold til korruptionsjægerne Transparancy International, at Gamal Mubarak mødte op i et firma og lod dem vide, at han meget gerne ville sidde i deres bestyrelse eller være direktør. Formålet var utvetydigt at få en bid af kagen. Unge Mubarak har interesser i hele Egyptens økonomi, i olie, turisme, landbrug, handel ... i øvrigt uden åbenlyse ulovligheder, skriver the New York Times.
Mens vestlige efterretningstjenester er tilbageholdende med at anslå Hosni Mubaraks formue til mere end nogle få milliarder dollars, udtaler Christopher Davidson, mellemøstekspert ved Durham University i England, at Mubarak metoder kunne få selv de grådigste naboer til at blegne. ”Familien omsatte politisk kapital til penge. De stjal ikke,” mener Samer Soliman, professor ved American University i Kairo.
Militær hjælp
Historikere fortæller, at allerede som vicepræsident var Mubarak indblandet i en skandale, hvor der blev høvlet skiver af amerikansk militærhjælp på til private konti. I årevis har USA pumpet 35 milliarder dollars ind i Egyptens militær som belønning for fredsaftalen i 1979 med Israel.
I en politisk situation som Egyptens inden revolutionen, er det vanskeligt at se grænserne mellem statens og magthavernes ejendele. USA har for eksempel i henhold til ABC News hjulpet Egypten med 335 millioner dollars til Mubaraks præsidentielle flåde på 9 Gulfstream luksus jetfly.
Egyptens militær er særdeles aktivt i landets erhvervsliv og virkelig mange, ofte privatiserede offentlige virksomheder fra de socialistiske dage, kontrolleres nu af såkaldte ”Military Inc.”.
Hvad laver en despot som pensionist?
Der er en meget lang international tradition for at styrtede diktatorer tilbringer megen af deres tid med at flytte deres opsparede midler mellem hemmelige konti rundt omkring i verden for at holde millionerne ude af rækkevidde af hævngerrige inkassatorer fra nye regeringer.
Diktatorer er også aktive i retssale, hvor de måske udfordres på anklager om kriminelle handlinger imod menneskeheden. Under den egyptiske revolution blev 300 demonstranter dræbt af sikkerhedsstyrkerne. Mubarak risikerer at bliver stillet til ansvar.
Hvor slås teltpælen ned?
Den styrtede egyptiske præsident har i en af sine sidste taler fastslået, at han agter at at dø i sit fædreland. Han står indtil videre overfor en ny regering styret af mange af sine gamle venner i militæret. Situationen ændrer sig, hvis en kommende regering bliver demokratisk valgt. I givet fald er det måske nærliggende at flytte til udlandet.
Lige nu bor Hosni Mubarak godt beskyttet i sit palads i badebyen Sharm el-Sheik. Ingen siger, at opholdet bliver for evigt. Rædslen må være at blive en milliardær-vagabond, som den omflakkende, nu hedengangne, Shah af Iran. En løsning er at vælge samme rute som tunesiske Ben Ali, som har fundet bolig i Saudi Arabien, der altid gerne huser en diktator.
Men Saudi Arabien er en hed ørken, et kedeligt sted, og hvem siger, kongedømmet er stabilt? Alternativet kunne være Emiraterne, som er betydeligt mere lystigt og fleksibelt. Libyen er ikke noget Tivoli. Frankrig afviste Ben Ali af hensyn til sine mange arabiske indbyggere. Landet har ellers gerne villet huse skurke som Haitis Baby Doc Duvalier og folkemordere fra Rwanda.
Tyskland ser ud til at overveje et ”kurophold”. Vennerne i USA er ikke juridisk pålidelige. Hosni Mubarak er nærmest en folkehelt i Israel, fordi han trofast i årevis har været med til at garantere freden fra 1979 finansielt støttet af USA. Kun hans nyudnævnte vicepræsident har haft fast gang i Israel. Tel Aviv er meget spekulativt bud på fremtidig adresse. Sønnen Gamal bor for øvrigt i luksus med resten af familien i London, men Storbrittanien synes ikke at være på listen.