Der er lettelse og glæde hos forlaget Peoples Press her til eftermiddag. Forfatter og tidligere jægersoldat Thomas Rathsack får nemlig sit job tilbage i hjemmeværnet.
Det ser kreativ direktør på forlaget, Jakob Kvist, som noget af en lettelse
"Det er en sejr, fordi det var en meget ubehagelig fjende som vi var oppe i mod," siger manden som besluttede at udgive Jæger - i krig med eliten.
Men genansættelsen bør ikke være det endelige punktum i sagen, mener Jakob Kvist; der er stadig skurke i forsvaret, som lurepasser i mørket.
"Vi har stadig til gode at få at vide, hvem der træf beslutningen (om at nedlægge fogedforbud, red.), og hvad der var galt med den her bog. Derfor ville det stadig være godt, hvis vi kunne få en uvildig undersøgelse," fortæller Jakob Kvist til Newspaq.
Thomas Rathsack kom i fedtefadet, da Forsvaret suspenderede ham for at skrive bogen "Jæger - i krig med eliten" på Jakob Kvists forlag. Han har siden været suspenderet i 14 måneder, men sigtelsen faldt.
"Det har da været en ekstremt tumultarisk sag, og et vanvittigt forløb, så jeg er utrolig lettet over, at vi er kommet igennem det og utrolig glad for at Thomas er kommet tørskoet ud af det vandfald, som vi lige pludselig havnede i," siger han.
Rathsack slipper dog ikke helt af krogen endnu, da der venter måske en disciplinærsag i Forsvaret. Juristerne vil formentlig være klar til at træffe en afgørelse i december.