Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet tirsdag den 9. feb. 2010, kl. 16:02
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Dolly Partons næste album bliver muligvis produceret af rockmusikeren Jack White.
Dolly Partons næste album bliver muligvis produceret af rockmusikeren Jack White. (Foto: MARIO ANZUONI/REUTERS / Scanpix)

Jack White vil hjælpe Dolly Parton

Jack White vil gerne arbejde sammen med countrysangerinden Dolly Parton. Hun er dog endnu ikke helt overbevist.

Rock'n'rolleren Jack White og den platinblonde brystbombe Dolly Parton kommer sandsynligvis til at se mere til hinanden i den kommende tid.

For selv om White har travlt med sine rockbands The Dead Weather, The Raconteurs og The White Stripes, har han i mange år også produceret sine egne og andres albums.

Ifølge Dolly Parton har han netop tilbudt hende at være producer på hendes kommende plade, skriver soundvenue.dk.

"Jeg har tænkt på at lave det med Jack. Han lader til at være en fan, men hvem ved. Man ved aldrig, hvad jeg kan finde på. I ny og næ bliver jeg tilbudt den her slags, og jeg ved, at hvis og når tiden kommer, er jeg ikke imod idéen om at gøre det," lyder det fra en dog ikke helt overbevist Parton.

Jack White har tidligere vist sin interesse for countrysangerinder. Han har blandt andet produceret Loretta Lynns anmelderroste 'Van Lear Rose' i 2004.

Albummet vandt en grammy for bedste countryalbum og bedste countrysamarbejde for deres duet på 'Portland Oregon'.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.