Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

IT-fejl gav 13 millioner til skrabe-spillere

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Hvis du købte et skrabespil på Danske Spils hjemmeside i morges og vandt, skal du måske af med præmien igen.

6. nov. 2007 kl. 20:39 Ole Wejse Svarrer
Del på Facebook

Skrevet i samarbejde med Per Thieman

71 danskere er jublende lykkelige i øjeblikket. De vandt nemlig til sammen 13 million kroner på forskellige skrabespil på Danske Spils hjemmeside.

Faktaboks

Der er tidligere faldet dom i en sag om ond tro.

Da en gruppe studerende en aften spottede tre fjernsyn til meget få penge i en Fona-butik, tog de et billede af prisskiltet og krævede dagen efter at få lov at købe det.

Fona nægtede, og Højesteret gav butikken medhold, fordi de studerende havde handlet i ond tro ved at tage et billede af skiltet – de vidste altså, at det var for godt til at være sandt.

 

Om spil på Danske Spils hjemmeside

Man kan på Danske Spils hjemmeside spille en elektronisk version af et skrabelod.

På loddet dukker en række beløb op, når man skraber det.

Hvis loddet indeholder det samme beløb tre gange, har man vundet.

Der er normalt gevinst på hvert tredje lod, men langt de fleste gevinster er små.

Der er to milliongevinster i et parti med 1,6 millioner lodder.

 

Men smilene kan hurtigt stivne, for det var en IT-fejl og ikke held, der gav spillerne en tidlig julegave.

IT-fejlen betød, at der var gevinst på 90 procent af de 600 skrabespil, der blev købt tirsdag morgen mellem klokken syv 10 minutter over ni. I alt spillede de 71 spillere for knap 10.000 kroner.

»Det var en åbenlys fejl, som spillerne burde have set. 90 procent er ikke ligefrem den gevinstchance, vi plejer at arbejde med,« siger H.C. Madsen, direktør i Danske Spil.

Kunderne kan vel ikke gøre for, at I har lavet en fejl?

»Det handler om, hvorvidt kunden har været i god tro. Hvis du ser et B&O-fjernsyn, som alle ved koster 100.000 kroner, og der er et prisskilt på 3.000 kroner, så handler man også i ond tro, hvis man prøver at købe det til skiltets pris,« siger H.C. Madsen.

Hvad nu, hvis en spiller bare har troet på sit held og spillet 10 gange i træk?

»Hvis kunderne ikke er tilfredse med vores afgørelser, vil de kunne klage over den. Men når man spiller skrabespil, ved man godt, at gevinstchancerne ikke er så store. Hvis man normalt spiller for 100 kroner, så vinder man jo ikke 200.000,« siger H.C. Madsen.

Kan du forstå, hvis nogen bliver sure over ikke at få den gevinst, de troede, de havde vundet?

»Det er klart, at der er nogen, der er sure over det. Men vi kan jo se præcis, hvordan spillerne har spillet, og hvis de pludselig har spillet en masse spil, efter at fejlen opstod, så kan vi se det,« siger H.C Madsen.

Og den strategi kan Danske Spil godt have held med i retten, mener ekspert i internetjura på Copenhagen Business School, Jan Trzaskowski.

»Hvis man har spillet og vundet flere spil i træk, og man normalt ikke plejer at spille mere end et enkelt, så lugter det lidt af, at man har gjort det i ond tro. Og så vil Danske Spil formentlig kunne tilbageholde gevinsten,« siger han.

Uanset hvad kan kunderne dog godt regne med en undskyldning fra spiludbyderen.

»Vi ringer ud til dem i aften og fortæller dem, at vi har lavet en fejl. Det er ikke noget, vi synes er sjovt. Gud forbyde, at det sker igen,« siger H.C. Madsen.

Danske Spil træffer afgørelse om, hvem der får gevinsterne udbetalt i slutningen af ugen.


NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
06.11-2007 | 18:48 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
06.11-2007 | 18:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
06.11-2007 | 20:21 af Peter Jespersen
Er ganske enig - det er Danske Spil der har gjort i nælderne - end of story.

Det at de rent faktisk undersøger hvor mange af premierne de kan fratage folk igen, er bekymrende og gør dem direkte utroværdige.

Næste gang man skraber og vinder, har man så vundet eller fordufter det hele igen, fordi at det var en fejl - det holder ikke en meter.
 
06.11-2007 | 21:12 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
07.11-2007 | 00:02 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
07.11-2007 | 07:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
07.11-2007 | 09:49 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
07.11-2007 | 10:01 af Basta
skraber bunden

normalt betaler man for sine fejl
 
07.11-2007 | 10:13 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
07.11-2007 | 11:32 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.11-2007 | 13:35 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.11-2007 | 13:35 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites