Mens det tør i Jylland, så er vintervejret ved at give store problemer i København.
Ud over meget sne, så er der nemlig meldt om isslag i hele hovedstadsområdet.
"Vi har kameraer sat op langs vores motorveje - og her kan vi se, hvordan de lige nu er blevet iset over - især langs Ring 3," siger Pernille Thorsen fra Vejdirektoratet til Newspaq.
Hun forventer, at isen kan give store problemer i løbet af eftermiddagen - men indtil nu er det dog kun busselskabet Movia, der melder om problemer. Uvejret er endnu ikke fået ud over bilerne.
"Vi har ingen meldinger om uheld eller store problemer på vejene endnu. Men man skal virkelig køre forsigtigt, for det er rigtig, rigtig glat," siger Pernille Thorsen.
Hun opfordrer bilisterne til at give sig god tid, når de kører ud.
Vejr-situationen bliver dog stadig værre i løbet af eftermiddagen. Først ved 18-19-tiden ventes uvejret at toppe, oplyser hun.
Sidst isslag for alvor ramte landet var i sidste uge, hvor Østjylland blev ramt af fænomenet, hvor regn fryser til is, straks det rammer jorden. Her måtte mindst 260 mennesker behandles for skader, efter de var faldet i det glatte vejr.