Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

ISS, Falck og Dansk Autohjælp kimes ned

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Det værste skybrud i 30 år har sendt Falck og Dansk Autohjælp på overarbejde. Over 1.200 har ringet til Falck.

3. juli 2011 kl. 14:41 (opdateret kl. 14:54) Irene Stelling og Jakob Olling
Dansk Autohjælp har kørt 200 assistancer til bilister, som som denne bilist har fået problemer med vandet.
Dansk Autohjælp har kørt 200 assistancer til bilister, som som denne bilist har fået problemer med vandet. Foto: Michael Barett Boesen / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALISTER
Irene Stelling

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Jakob Olling

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Flere end 1.200 mennesker har bedt Falck om hjælp til at tømme kældre for vand og redde deres biler, efter at Sjælland og især København i aftes og i nat blev ramt af omfattende oversvømmelser.

ISS Skadeservice har fået over 5.300 opkald fra folk med vandskader.

"Det er umuligt at hjælpe alle på en gang, men vi gør, hvad vi kan. Alle vores medarbejdere fra Jylland, Fyn og Sjælland arbejder på højtryk, og vi trækker nu på vores kolleger i ISS Norge, som er på vej for at hjælpe os," siger Kim Steendahl, regionsdirektør for ISS Skadeservice.

Der er ifølge metrologerne tale om det værste skybrud i mindst 30 år herhjemme, og en række veje er stadig lukket af regnen, deriblandt to motorveje.

Men et nyt tordenvejr er nu på vej mod området - og der bliver igen tale om et grint uvejr, spår Andreas Nyholm fra TV 2 Vejret.

"Jeg vurderer, at det kan blive ganske potent. Jeg tror dog ikke, at det bliver så voldsomt som i går," siger han.

Hos Falck er man ikke glade for udsigten til endnu et skybrud. Det siger kommunikatinsarbejder Jeppe Ilkjær.

"Vi har i forvejen meget travlt, så vi krydser fingre for, at det ikke bliver så slemt som i går," siger han.

De ekstreme vandmængder fra oven gav også travlhed hos Dansk Autohjælp, der har modtaget 4.300 opkald siden lørdag aften klokken 19.

Dansk Autohjælp har kørt 200 assistancer til bilister, som har fået problemer med vandet blandt andet på Motorring 3, vest om København, der har været spærret hele natten.

"Mange biler har haft motoren under vand, og bilisterne er generelt meget i tvivl om, hvad det betyder for deres biler," fortæller stationsleder Henrik Ahlstrøm Olsen fra Dansk Autohjælp i Køge.

Nogle af bilerne vil sandsynligvis kunne køre igen, når de tørrer, men der vil også være nogen, som er alvorligt skadede, vurderer han.

"Vi har således også trukket biler op, som stort set var helt dækket af vand, og vi har måttet assistere to brandbiler, som måttet give op for vandmasserne i det indre København," siger stationsleder Henrik Ahlstrøm Olsen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites