En kørepose i mink fra danske pelsdyravlere, et guldarmbånd fra Tasmanien og et Tygesen-maleri til børneværelset fra regeringen og Folketinget.
Vi kender lidt til, hvad den lille prinsesse Isabella har fået i dåbsgave, men flere hundrede dåbsgaver bliver aldrig offentliggjort.
- Kronprinsparrets bryllupsgaver blev vist frem, men det samme sker ikke med dåbsgaverne. Det er simpelthen ikke kutyme i Kongehuset at offentligøre dem, forklarer pressechef Lis M. Frederiksen.
Hun mener nu, at mange af gaverne nok skal bliver røbet alligevel i løbet af de kommende dage.
- Mange af giverne fortæller gerne om, hvilke gaver de har givet. Det er simpelthen måden at få det oplyst på, siger Lis M. Frederiksen.