Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet søndag den 22. aug. 2010, kl. 13:53 og opdateret kl. 16:04
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Iran har bygget et førerløst bombefly, der kan ramme fjender over lange afstande. Her er det ved præsentationen - overstrøet med blomsterblade.
Iran har bygget et førerløst bombefly, der kan ramme fjender over lange afstande. Her er det ved præsentationen - overstrøet med blomsterblade. (Foto: STRINGER/IRAN)

Iran bygger ubemandet bombefly

Lørdag startede Iran et atomanlæg med russisk hjælp. Og nu løfter præsident Ahmadinejad sløret for et nyt højteknologisk bombefly.

På en scene foran højtstående militærpersoner løftede Irans præsident søndag sløret for hærens nyeste våben - et ubemandet bombefly.

Flyet, en såkaldt drone, er i stand til at kaste bomber over lange afstande og er bygget til forebyggende angreb mod fjender af Iran.

Det skriver Reuters.

Præsident Mahmoud Ahmadinejad sagde dog ved afsløringen af flyet, at Iran ikke vil foretage det første angreb.

"Vi ønsker ikke at angribe nogen. Iran vil aldrig beslutte at angribe nogen. Men vi kan ikke ignorere tyranni, vi kan ikke udvise ligegyldighed," siger han.

I weekenden startede iranerne et atomanlæg med russisk brændstof, som USA og Israel frygter kan blive brugt til fremstillingen af atomvåben.

For nylig fremviste den islamiske republik også nye mini-ubåde og et nyt jord-til-jord missil.

Samtidig offentliggjorde styret i Teheran planer om at opsende satellitter i løbet de næste tre år.

Israel kalder udviklingen for "totalt uacceptabel".

Iran fastholder, at atomprogrammet har fredelige formål.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.