Dramatikeren Andreas Garfield undrer sig over, hvorfor modstanden mod Irakkrigen ikke er tydeligere herhjemme. Selv har han engang været med i en protestmarch mod krigen, men i dag fylder den aktive modstand ikke meget i hans liv – eller for den sags skyld i de fleste andre danskeres liv.

Danskernes ligegyldighed over for de daglige selvmordsbomber og søndersprængte kropsdele i Irak er et af temaerne i Andreas Garfields teaterdrama ’Hjem Kære Hjem’, der har premiere i aften på Kaleidoskop K1 på Nørrebro i København. 30-årige Garfield har skrevet manuskriptet på baggrund af flere interviews med en hjemvendt dansk soldat fra Irak. Den unge dramatiker betegner soldatens historier som en »skræmmende oplevelse«.

»Til daglig lægger vi nærmest ikke mærke til, hvad der foregår i Irak, men det var noget andet at sidde over for et menneske, der har oplevet det på sin egen krop. Folk bliver jo sprængt i luften dernede,« siger Andreas Garfield.

Krig over middagsbordet

Samtalerne med soldaten har inspireret Garfield til at skrive en forestilling om en hjemvendt dansk soldat, der bliver inviteret til middag hos sin bedste ven og dennes kæreste. Scenen er et pænt villakvarter i Hvidovre. Middagen udvikler sig i en skæbnesvanger retning, da soldatens og parrets meninger og principper om Irakkrigen støder frontalt sammen over rødvinsglassene.

»Parret står for den Søren Krarup’ske næstekærlighed, hvor man skal hjælpe dem, der er tættest på en selv. Soldaten har derimod en mere global fortolkning af næstekærligheds-princippet,« siger Garfield og tilføjer, at forestillingen grundliggende handler om de menneskelige omkostninger ved at gå i krig.

Nyt blod

Det er første gang, at Danmarks deltagelse i Irakkrigen bliver dramatiseret på teatret. Emnets potentielle sprængfarlighed har dog ikke skræmt Andreas Garfield fra at tage livtag med en krig, som notorisk deler befolkningen i to lejre. Faktisk synes Andreas Garfield, der stadig går på dramatikeruddannelsen ved Århus Teater, at han er et mere oplagt valg end mange af de mere etablerede dramatikere.

»Publikum ville være forudindtagede, hvis det eksempelvis var Line Knutzon, Jokum Rohde, Peter Asmussen eller nogle af de andre store, der havde skrevet manuskriptet. Det er godt, at der kommer nyt blod ind i teaterverdenen.«

I sidste uge var han nødt til at skrive noget af teaterstykket om, fordi regeringen besluttede at trække de danske soldater i Irak hjem til august .

»Hvis man skal tage aktualitetsteater seriøst, var jeg nødt til forholde mig til regeringens beslutning. I forestillingen er der en diskussion for og imod de danske soldaters tilstedeværelse i Irak, og regeringens beslutning betød, at synspunktet om at blive i Irak allerede havde tabt på forhånd,« siger Andreas Garfield.

Han synes ikke, at aktualitet på teaterscenen er et mål i sig selv, men ifølge stjernefrøet i dansk dramatik hjælper det, når folk skal lokkes i teatret.

»I dag er det nødvendigt at benytte alle PR-muligheder for at få solgt teaterbilletter. Hellere aktualitet end bare bryster.«

Teater Grob spiller ’Hjem Kære Hjem’ på Kaleidoskop K1 fra 10. marts til 4. april. Medvirkende: Thomas Levin, Frank Thiel og Christine Albeck Børge. Instruktion: Per Scheel-Krüger.