Som en direkte konsekvens af Danmarks nye aftale med Irak om at kunne hjemsende afviste asylansøgere, har ca. 30 irakere søgt tilflugt under Guds tag i Vor Frue Kirke i Københavns Centrum.
Irakerne mødte i dag kl. 12 foran kirken, hvorefter de gik inden for. Her mødte de kirkens personale, som med det samme gav irakerne lov til at opholde sig dér.
Over for TV 2 News fortæller irakernes talskvinde, Anna Bågø, at irakerne ser tilflugten som "en sidste chance for at sikre liv, familie og helbred."
Asylansøgerne håber nu på en politisk løsning, sådan at de ikke bliver tvunget til at rejse tilbage til Irak, hvor de ikke føler sig sikre.
Tilbage i 1992 søgte en større gruppe asylansøger tilflugt i Blågårds Kirke på Nørrebro. Dengang indgik Socialdemokraterne, SF og De Radikale vedtog en særlov, der sikrede at de kunne blive i landet. Det er netop sådan en politisk løsning, de nu håber på i Vor Frue.