Af Knud Brix, knbr@avisen.dk
En bilbombe eksploderer 8. juni i byen Al-Qurnah 70 kilometer nord for Basra i det sydligere Irak.
Ifølge den irakiske avis Mafkarat al-Islam bliver 30 civile dræbt og mere end 50 irakere såret.
Kort efter bombeangrebet anholder det irakiske sikkerhedspoliti en irakisk tolk, som tidligere har arbejdet for den danske bataljon i Irak. Senere samme dag bliver den danske efterretningstjeneste i Irak informeret om anholdelsen af to kilder uafhængigt af hinanden.
Boet i Danmark i 10 år
Manden, hvis navn er redaktionen bekendt, er af irakisk-kurdisk oprindelse, men har boet ti år i Danmark. Derfor har han dansk fremmedpas og arbejder ved anholdelsen for Dansk Flygtningehjælp.
Allerede samme aften sender efterretningschef i Irak Torsten Lind Thomsen en hemmelig meddelelse hjem til Hærens Operative Kommando, viser dokumenter, som Nyhedsavisen er i besiddelse af.
To dage senere, 10. juni klokken 16.00, bliver tolken løsladt. Han bliver ikke sigtet af de irakiske myndigheder og rejser derfor til det nordlige Irak, fremgår det af en mail til den danske styrke i Irak sendt 11. juni.
Hæren lukker sagen
Den tidligere efterretningschef i Irak, Torsten Lind Thomsen, vil gerne undersøge sagen nærmere, fordi den omhandler en tidligere tolk, og fordi han i samme måned har fået konkrete oplysninger fra sine kilder om, at tre tidligere tolke sandsynligvis har lækket oplysninger til irakiske oprørsgrupper.
Men en mail fra Hærens Operative Kommando 22. juni lukker sagen, som har været helt oppe på oberst Henrik Sommers bord.
»Jeg ved ikke, om tolken har været involveret i bombeangrebet. Det har vi intet bevis for. Derfor vil jeg meget gerne grave videre i sagen. Men når jeg får en mail fra HOK om, at man er bange for at sagen skal blive sammenkædet med tolkesagen, så går man altså ikke videre med det,« siger Torsten Lind Thomsen.
Normal praksis
I Hærens Operative Kommando erkender oberst Henrik Sommer, at han kender til sagen. Men han videregav udelukkende ordrer fra Forsvarsministeriet, siger han.
»Vi har sendt oplysningerene videre op i systemet. Der får vi et svar tilbage fra ministeriet, som vi så videregiver,« siger oberst Henrik Sommer.
Forsvarsministeriet afviser, at man har dysset sagen ned på grund af pressehensyn. Tværtimod er sagen blevet håndet efter normal praksis, oplyser ministeriet.
I Dansk Flygtningehjælp bekræfter international chef Arne Vaagen, at en af deres tidligere ansatte blev anholdt.
»Han arbejdede for os, da han blev anholdt. Vi fandt aldrig ud af, hvorfor han var blevet anholdt. Bagefter rejste han til det nordlige Irak, hvor han kom fra,« siger Arne Vaagen.
17. januar 2007:
Tre højtstående danske officerer i Irak skriver et brev til regeringen
og opfordrer statsministeren til at give tolkene asyl, fordi de er
truet.
18. januar 2007: Forsvarsminister Søren Gade (V) afviser, at tolkene skal have asyl.
28. februar 2007: »Ingen vil blive ladt i stikken,« siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) om tolkenes situation.
April 2007: En gruppe danske embedsfolk får til opgave at finde en løsning for de 22 tolke, som arbejder for den danske bataljon i Irak.
Juni 2007:
Efterretningschef i Irak Torsten Lind Thomsen får tre gange pålidelige
oplysninger om, at mindst tre irakiske tolke sand- synligvis har lækket
oplysninger om de danske tropper.
28. juni 2007:
Regeringen og Dansk Folkeparti indgår en aftale om tolkene, som sikrer
indrejsevisum til Danmark, hvor tolkenes asylsag vil blive behandlet.
20. juli 2007: 47 tolke, 13 tidligere chauffører og kontoransatte og 140 pårørende irakere lander i Danmark.
August 2007: Yderligere 170 irakere, som har arbejdet for de danske styrker, kommer til Danmark.
9. december 2007: 306 ud af 373 tolke inklusive familier får asyl i Danmark. Resten forventes af få asyl i slutningen af januar 2008.