Nye børnehaver og vuggestuer indrettes i stigende grad med gennemsigtige døre og glasruder i væggene til både puslerum og puderum. På den måde kan institutionerne beskytte specielt mandlige medarbejdere mod mistanke om seksuelt misbrug af børnene.
Det bekræfter flere tegnestuer og institutionsledere overfor Avisen.dk.
”Tiden med børnehaver bygget som 70'er typehuse med små rum er fortid,” fortæller Palle Lindgaard, arkitekt og indehaver af tegnestuen Nøhr & Sigsgaard.
Kighuller til puslerum
I dag ligger puslerum i direkte forbindelse med fællesrummet og med vinduer imellem, så pædagogerne i fællesrummet kan se ind, og omvendt kan pædagogen holde øje med resten af børnene, selvom man skifter ble, forklarer arkitekten.
På den måde kan institutioner undgå specielle regler om, at mænd ikke må skifte ble, fordi der altid er en anden pædagog, der har et øje på arbejdet.
Mistanke om misbrug og pædagogiske hensyn
Også hos GPP Arkitekter oplever man efterspørgsel på gennemsigtige daginstitutioner. Kommunerne begrunder ønsket om transparens med pædagogiske hensyn, så personalet kan være i kontakt med hinanden og holde øje med flere børn ad gangen.
Men ifølge flere institutionsledere handler det gennemsigtige miljø også om at beskytte mandlige medarbejdere mod mistænkeliggørelse. Det viser en rundringning, som Avisen.dk har lavet til daginstitioner.
”Der er skabt en forbandet kultur med konstant mistanke, så vi har åbnet institutionen op med gennemsigtige ruder i alle døre,” fortæller en institutionsleder fra Aarhusområdet, som ønsker at være anonym.
Særlige retningslinier for mænd
I det hele taget har frygten for, at mandlige pædagoger krænker et eller flere børn ført til nye retningslinier på institutionsområdet. Flere steder er bleskift, godnatsang og fodboldkamp forbeholdt de kvindelige pædagoger for at undgå mistanke om overgreb
”Det er at gå for vidt, når man har retningslinjer om, at en mandlig pædagog for eksempel ikke må skifte ble eller trøste et barn ved at tage det op på skødet. Man skal kunne handel naturligt og vise børnene den omsorg, de har brug for,” siger formand for BUPL Henning Pedersen.
Den holdning deler Bettina Maindal Kjærgaar, der er institutionsleder i den integrerede institution Smilehullet i Tilst ved Aarhus. Her har de ikke særregler for mandlige pædagoger og medhjælpere.
”Hvis jeg forbyder mændene at udføre en masse opgaver, så er kvinderne ikke interesseret i at have dem i huset, for så skal de jo alligevel lave det hele,” siger hun.
Bettina Maindal Kjærgaard tager i stedet en snak med de mandlige pædagoger om påklædning og adfærd, og hvad de skal være opmærksomme på 'uden at blive fuldstændig paranoide'.
”Jeg vil for eksempel ikke have, at et barn kan gå hjem og sige, at hun har set Mathias' underbukser.”
Så hængerøve skal have bælte på, når de går på arbejde i Smilehullet.
Reglerne rammer omsorgen for børnene
I BUPL ser man en stigning i antallet af retningslinjer for, hvordan mandlige pædagoger må være sammen med børnene, eller rettere sagt ikke må være sammen med børnene.
Ifølge formanden for pædagogernes fagforening (BUPL) er retningslinjerne blandt andet til for at beskytte pædagogerne og signalere over for forældrene, at institutionen gør noget for at forhindre, at der rettes mistanke eller sker overgreb på børnene.
”Men det bliver for meget, når der lægges restriktioner ind på arbejdet som pædagog, så der er nogle opgaver, mændene ikke kan påtage sig,” siger Henning Petersen.
Lige forhold for mænd og kvinder
I Smilehullet skifter mændene ble og putter børn på lige vilkår med deres kvindelige kolleger.
Men Bettina Maindal Kjærgaard er bevidst om, at seksuelt misbrug af børn skal tages meget alvorligt, og det gælder om at undgå al unødig mistanke. Derfor er der klare regler for at ingen, hverken mænd eller kvinder, går alene i kælderen med en gruppe børn.
Hvis man skal være alene med et barn, må det aldrig foregå i et lukket rum. Men dem er der heller ikke mange af i Smilehullet, for dørene er af glas, og der er ruder i væggen ud til badeværelset, så pædagogerne kan værne om barnets privatliv, når der skal skiftes ble uden at være helt alene.
”For at gøre forholdene lige og ikke skræmme nogen væk, har vi de samme regler for både mænd og kvinder i vores institution,” siger hun.
Plads til et kram
Seksuelt misbrug er et farligt emne, og Bettina Maindal Kjærgaard understreger, at det er frygteligt, når der sker overgreb på børn. Derfor har hun valgt at gardere sine medarbejdere med sund fornuft og åben dialog.
”Mændene skal ikke være bange for, at nogen mistænker dem for alt muligt, hvis de tager et barn op for at trøste det,” siger hun.