Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Inkasso vil trække skyldnere i løn

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Skyldnere spekulerer kynisk i deres gæld, og derfor bør de kunne trækkes i løn, mener inkassoformand.

23. feb. 2011 kl. 06:23 (opdateret kl. 13:35) Morten Olsen
Haps. Inkassofirmaer vil dyppe snablen i din lønningspose, hvis du ikke betaler til tiden.
Haps. Inkassofirmaer vil dyppe snablen i din lønningspose, hvis du ikke betaler til tiden. Foto: www.colourbox.com
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Morten Olsen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Hvis du skylder penge på tankstationen eller har sprunget afbetalingen for fladskærmen over, så skal du kunne trækkes i din løn. Det foreslår formanden for den danske InkassoBrancheforening, Henning Gericke.

Alt for mange spekulerer nemlig i sin gæld, mener han.

"Samfundet er indrettet til at tage sig af folk, som ikke kan betale, men ikke dem, som ikke vil. Først den dag, politikerne smider fløjlshandskerne og tillader, at man kan gøre udlæg i folks fremtidige løn, får vi retfærdighed for dem som knokler for at betale enhver sit," siger han til Jyllands-Posten

I skyldnerregisteret Debitor Registret er kommunikationschef Henrik Christensen enig i, at folk spekulerer i, hvilke girokort der lettest kan smides i skraldespanden.

"De sætter sig ned og får et overblik over, hvilke konsekvenser, der er ved at betale én regning frem for en anden. Typisk vælger de at betale netop den regning, de er registreret med, for så kan de fortsat optage lån," siger han til Jyllands-Posten.

Justitsminister Lars Barfoed vil nu se på, hvor stort problemet er, men siger til morgenavisen, at det er et vidtgående indgreb at trække folk i deres løn.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites