Gratis arbejdskraft? Dyrebar erfaring? Spild af tid? Rambuk til et fast arbejde?

Holdningerne til virksomhedspraktik er mange. Til gengæld er der ingen, der aner, om de ulønnede praktikophold for arbejdsløse fører til andet end heftig debat.

”Jobcentrene er meget optaget af at etablere virksomhedspraktikker i øjeblikket, fordi de tjener flere penge på den måde, og fordi det er relativt nemt. Men vi har ingen dokumentation for, om det hjælper til at få flere tilbage i arbejde,” siger Thomas Bredgaard, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

HK: Praktik misbruges

Siden nytår har nye refusionsregler betyder, at kommuner får mindre tilskud til dagpenge fra staten, hvis ikke arbejdsløse aktiveres i enten virksomhedspraktik eller job med løntilskud.

Allerede i første kvartal 2011 var 26.156 ledige i praktik. Det var 73 procent flere end året før, og der forventes en yderligere stigning, når tallene for andet kvartal gøres op.

Flere fagforeninger er stærkt kritiske over for beskæftigelsessystemets store appetit på virksomhedspraktik.

”Vores erfaring er, at praktik sjældent er særlig effektiv. Og der findes ingen selvstændige effektmålinger, der kan overbevise os om det modsatte,” siger socialpolitisk konsulent i HK Carsten Riis, og fortsætter:

”Virksomhedspraktikker bør bruges, hvis man er kommet langt væk fra arbejdsmarkedet. Men at bruge det som standardiseret aktiveringsredskab er misbrug.”

Kommissionsformand: Det bør undersøges

I august 2009 udgav Arbejdsmarkedskommissionen den længe ventede slutrapport.

En af anbefalingerne lød at skrue ned for brugen af opkvalificering og uddannelsesaktivering og op for erhvervsrettet aktivering i form af virksomhedspraktik og løntilskudsansættelser.

SFI-direktør Jørgen Søndergaard, der var formand for kommissionen, erkender, at virksomhedspraktik ikke har nogen dokumenteret positiv effekt.

”Og det bør man selvfølgelig gå i gang med at undersøge,” siger han.

Når Arbejdsmarkedskommissionen alligevel anbefalede virksomhedspraktik, er det fordi, at det typisk er af ret kort varighed, og derfor ikke fastholder arbejdsløse unødvendigt længe i ledighed, understreger Jørgen Søndergaard.

Det eneste virkelig effektive aktiveringsredskab er ansættelse med løntilskud i private virksomheder.

”I modsætning til andre aktiveringsformer foregår praktik på en ”rigtig” arbejdsplads. Det giver virksomhederne mulighed for at vurdere, om de er interesseret i at tilbyde nogle af de aktiverede almindeligt arbejde, når aktiveringen slutter,” siger Jørgen Søndergaard.

CV’et lappes med praktik

Ifølge Lars Kjelder, der er direktør for det private jobfirma Institut for Karriereudvikling, kan virksomhedspraktik med fordel bruges til at lappe huller på CV’et.

”De virksomhedsrettede aktiveringer har alle den effekt, at den enkelte ledige kan dokumentere sine kompetencer og kvalifikationer i praksis over en given periode, lige som kandidaten har mulighed for at opbygge og udvide sit netværk og få lukket et hul på sit CV,” siger han.

Men på Institut for Karriereudvikling vækker det ikke voldsom forbavselse, at det er svært at spore en direkte beskæftigelsesmæssig effekt af virksomhedspraktik.

”De fleste praktikker indgår enten i en serie af praktikker eller som forløber til en løntilskudsansættelse. Oftest i den sammenhæng, at det bruges konstruktivt til at få skabt en relation til arbejdsgivere, der ofte på basis af den skreven ansøgning aldrig ville have interesseret sig for personen,” siger Lars Kjelder.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har meldt ud, at der inden udgangen af 2011 bliver lavet en evaluering af, om rammerne for de virksomhedsrettede tilbud fungerer optimalt.