Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ingen kammerateri i Melodi Grand Prix

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Tør næsen og kom videre. Lige meget om samtlige østlande var blevet forment adgang til at stemme, var Drama Queen ikke kommet i Melodi Grand Prix-finalen. Sejren til det serbiske bidrag kan der heller ikke pilles det mindste ved.

14. maj 2007 kl. 18:44 Jesper Helmer
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Jesper Helmer
• Email: jehe@avisen.dk

• Telefon: 7240 7295

• Februar 2002: Uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Århus

• Februar 2002 - maj 2004: Journalist på Frederiksborg Amts Avis

• Juni 2004 - Juli 2...
Den totale østeuropæiske dominans ved Melodi Grand Prix-semifinalen torsdag og til dels også ved lørdagens finale, skyldes ikke, at de østeuropæiske lande ukritisk har stemt på hinanden eller sågar har byttet stemmer. Bidragene fra lande som Georgien, Moldova og Makedonien  var bare bedre end det danske bidrag Drama Queen, ligesom den serbiske vindermelodi var bedre end  danskernes foretrukne finalesang - den svenske.

Det viser en gennemgang af stemmetallene fra de enkelte lande, som Ekstra Bladet har foretaget.

Konkret har avisen undersøgt, hvad resultatet af henholdsvis semifinale og finale var blevet, hvis kun henholdsvis de nye østeuropæiske lande og de gamle Grand Prix-nationer (Vesteuropa samt Grækenland, Israel og Tyrkiet) havde stemt.

Serbien fortjente at vinde 

Og resultatet gennemhuller enhver snak om en østmafia.

Havde kun Danmark og de andre gamle Grand Prix-nationer stemt i semifinalen var eneste ændring, at Island og Portugal var gået videre på bekostning af Moldavien og Makedonien. Men Danmark var der altså ikke blevet plads til i det fine selskab.

Ser man på de afgivne stemmer i finalen, så var både de nye og de gamle Grand Prix-nationer enige om, at den bedste sang af alle, var den serbiske.

Generelt er få lande i øvrigt flittigere til at stemme på deres nabolande end de nordiske. Af det svenske bidrags i alt 51 finalepoint kom de 42 fra de øvrige skandinaviske lande.

Klik her for at se stemmerne fra Melodi Grand Prix et

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
15.05-2007 | 09:52 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.05-2007 | 22:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.05-2007 | 22:26 af Groucho
Hvorfor kan man ikke på forsiden se, at der er kommentarer til denne artikel? Er det fordi, man helst vil glemme hele fadæsen på NA?

Stå dog frem og indrøm, at I har dummet jer :-D
 
 
14.05-2007 | 22:20 af Peter Hansen
vil det sige at NA har opgivet sit krav om opdeling af MGP?

Hvad er nu det for noget - går det ikke lidt vel hurtigt at forsøge at ridde på to heste samtidigt?
 
14.05-2007 | 22:19 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.05-2007 | 21:27 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.05-2007 | 20:52 af Jakob
Nå, så indså Nyhedsavisen det også. Hvad med om I så dropper jeres kampagne om vest- og øst-grand prix.
 
14.05-2007 | 20:29 af Jørgen Mikkelsen
Vi vil har melodigrandprixet tilbage, skriv her http://www.onlineunderskrift.dk/Vis/Skriv%20Under/MELODIGRANDPRIX
 
 
14.05-2007 | 20:09 af Skandale
Er pointen ikke, at der er mange indvandrere og flygtninge fra disse lande i Vesteuropa - og ingen den anden vej?

Derfor viser opgørelsen jo reelt ingenting.
 
 
14.05-2007 | 20:05 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.05-2007 | 19:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.05-2007 | 19:12 af Groucho
Denne opgørelse må stoppe alt vrøvlet fra vestklynkerne!
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites