Hvis etniske minoritetskvinder vil slippe væk fra slag, spark og ydmygelser, er det primært familien, der er forhindringen.
Volden, der kan have husslavelignende karakter, kan være svær at slippe væk fra, da kvinderne frygter repressalier og sladder.
Det konkluderer undersøgelsen 'Familien betyder alt' om vold mod etniske minoritetskvinder, skriver Information.
"Groft sagt er det en gratis omgang at begå vold mod en etnisk minoritetskvinde. Det er ikke onklen eller fætteren som voldsudøver, der bliver gjort ansvarlige for eksempel et seksuelt overgreb, hvis andre får kendskab til volden. Det er kvinden, og det ved voldsudøveren godt," siger Sofie Danneskiold-Samsøe, adjunkt og ph.d., og medforfatter til undersøgelsen, til Information.
Undersøgelsen er foretaget blandt 42 etniske minoritetskvinder af Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Forskerne har interviewet kvinderne, der har fortalt om vold i familien.
"Volden mod kvinderne foregår inden for hjemmet og bliver ikke begået af en fremmed. Det er den faste base, hvor man skulle være tryg, der lægger rammer til den ofte brutale vold, som man kender det for generel vold. Men for etniske minoritetskvinder er det ofte ikke kun ægtemanden, der begår volden, det er ofte også andre familiemedlemmer," siger Sofie Danneskiold-Samsøe til avisen.
Information skriver, at både ægtemænd, brødre, sønner, onkler og svigerfædre er voldelige, samtidig med at også kvinder i familien deltager i volden. Der er nemlig et særligt hierarki blandt kvinder i familierne.
En kvinde fortæller til forskerne, at hun lever under husslavelignende forhold, hvor hun blandt andet må klippe svigerforældrenes negle og lægge dem i seng.
Det er især kvinder, der er giftet til Danmark, der oplever de uhyggelige forhold i familien.
"Især kvinder, der er blevet giftet til Danmark, lever isoleret, og de forhindres i at begå sig i det omgivende samfund og kende til de muligheder, der er, og de rettigheder, kvinderne har til for eksempel at lære dansk eller have kontakt med deres egen familie. De kan være udsat for decideret at blive låst inde og får aldrig mulighed for at få kendskab til deres rettigheder," siger Sofie Danneskiold-Samsøe.
"Derudover bliver de ofte bildt ind af manden og hans familie, at de har meget ringe rettigheder eller bliver henvist til en ikkeeksisterende lovgivning, så de bliver i ægteskabet," forklarer forskeren.
40 ud af de 42 etniske minoritetskvinder har benyttet sig af et krisecenter for at komme ud af volden.
Kilde:Information