Det er en myte, at indvandrerkvinder føder langt flere børn end danske kvinder.
Nye tal for fertiliteten, som Danmarks statistik har udarbejdet for Integrationsministeriet, viser nemlig, at det forholder sig omvendt. Hvor danske kvinder i gennemsnit får 1,9 barn, så er fødselsraten for ikke-vestlige indvandrerkvinder kun 1,6. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Og der er flere grunde til udviklingen, mener Garbi Schmidt, seniorforsker og ph.d. i islamiske studier ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
"Den ene er, at de etniske minoritetskvinder venter med at få børn, fordi de går i gang med uddannelse. I disse år er der meget fokus på, at flere uddanner sig og er ekstremt ambitiøse inden for uddannelsessystemet," siger hun til avisen.
En anden grund er, at de ikke-vestlige kvinder i højere grad tager de danske værdier til sig.
"Vi har hele tiden i et længere perspektiv kunnet set, at indvandrerne nærmer sig danske normer og værdier i forhold til familie, ægteskab og uddannelse. Det betyder også, at de etniske minoritetskvinder venter med at stifte familie. Det gælder i øvrigt også mændene."
Derudover peger hun på, at 24-års reglen også er en stor del af grunden til den nye overraskende udvikling.
Manu Sareen (R), der integrationskonsulent og medlem af Københavns Borgerrepræsentation er meget positivt overrasket over de nye tal.
"Ligestilling har vundet indpas blandt minioritetskvinder, som nu selv råder over deres eget liv og uddannelse. Samtidig har integrationsministeriet og regeringen sat en masse ting i gang for at understøtte netop denne udvikling," siger han til Newspaq.