Det kan godt være, at almindelige erhvervsvirksomheder næsten ikke har kostet bankerne en krone under finanskrisen.
Alligevel betaler de i dag prisen for, at bankerne ikke tør låne penge ud pga. milliardtab på andre brancher.
Det skriver Ugebrevet A4, der har analyseret statens skraldespandsbank Finansiel Stabilitets forventede tab ved oprydningen af landets 11 krakkede banker.
I opgørelsen står det klart, at de forventede tab inden for industri, energi, handel, transport og bygge- og anlægs-branchen tilsammen udgør 11 procent, mens industrivirksomheder alene blot udgør én procent af tabene.
Her skal der sammenlignes med ejendomshandlere og finansieringsbranchen, som tilsammen står for mere end halvdelen af alle tab - og dermed kostede de krakkede banker milliarder af kroner.
Alligevel står de almindelige virksomheder over for en virkelighed, hvor bankerne har strammet deres udlånspolitik så meget, at mange virksomheder har svært ved at låne penge i bankerne.
Dét har været medvirkende til et tab på godt 180.000 arbejdspladser i industrien, vurderer professoren Niels Westergaard-Nielsen.
- Bankernes pres på virksomhederne har utvivlsomt været direkte medvirkende til, at tabene af arbejdspladser blev så store. Det er uhyggeligt, at se hvordan produktions- og servicevirksomheder har måttet betale prisen for en løbsk ejendomssektor, på trods af at deres byrde på samfundet altså har været minimal, siger Niels Westergaard-Nielsen til Ugebrevet A4.
Det er altså skidt for beskæftigelsen.
- Selv om disse virksomheder i det store hele var uskyldige i krisen, har de oplevet en voldsom forværring i adgang til lån fra bankerne. Det er meget alvorligt for landets beskæftigelse, fordi adgangen til finansiering for disse virksomheder er så afgørende for mulighederne for at komme igennem krisen, siger han til Ugebrevet A4.
Kilde: Ugebrevet A4