Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

I dag eksploderer benzinpriserne

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Dårligt nyt til bilejerne, for i dag er det dyrere end nogensinde før at tanke bilen op. Libyen-konflikten presser priserne i vejret.

29. april 2011 kl. 05:21 (opdateret kl. 09:38) Anders Lind Jørgensen
Når du fylder benzin på bilen, så sprøjter du en mindre formue ned i tanken. I dag bliver det dyrere end nogensinde set før.
Når du fylder benzin på bilen, så sprøjter du en mindre formue ned i tanken. I dag bliver det dyrere end nogensinde set før. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Anders Lind Jørgensen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Skal du fylde Berlingoen op og af sted på familiebesøg i dag, så bliver tegnedrengen lettere end nogensinde før.

Benzinpriserne stiger nemlig til et hidtil uset højt niveau. Statoil hæver således prisen på en liter benzin til 12,79 kroner. Det er to ører dyrere end den tidligere rekordpris.

"Alle benzinselskaber følger slavisk de oliepriser, der er på markedet, så derfor rammer vi den høje pris. Det er en unormal situation, men vi håber, at priserne kan falde igen på et tidspunkt," siger Per Brinch, der er kommunikationsdirektør i Statoil, til Newspaq.

Den stigende efterspørgsel efter olie, som man bruger til at udvinde benzin, er nemlig ekstra høj.

"Grundlæggende ser man de høje benzinpriser, fordi olieprisen ligger på et højt niveau. Der er stadig høj efterspørgsel efter olie; hverken Kina eller andre lande er blevet afskrækket af de høje priser," siger seniorstrateg i Jyske Bank Ib Fredslund Madsen til Newspaq.

For tiden bomber danske fly Gaddafis styrker i Libyen - og konflikten i landet kan mærkes helt ned i pengepungen hos den enkelte dansker. Libysk olie er nemlig af udsøgt kvalitet.

"En del af olien er simpelthen faldet bort på grund af situationen i Libyen, der kun pumper cirka 10 procent af deres normale niveau ud nu. Saudi Arabien pumper mere ud, men olien i Libyen er af højere kvalitet," forklarer Ib Fredslund Madsen.

Fremtiden bliver endda endnu mere dyster for bilejerne. Jyske Bank vurderer nemlig, at benzinpriserne kan nå helt op i svimlende 13,30 øre for en liter inden årets udgang.

Hvis du har tid til at gå på tilbudsjagt på tankstationerne, så kan du finde de billigste dråber på Fdmbenzinpriser.dk.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
30.04-2011 | 18:30 af Johannes Aagaard
Shell har offentliggjort et regnskab for årets første tre måneder, der viser, at overskuddet er steget 40 pct. Der er intet, som tyder på, at det ikke også er tilfældet for Statoil.

Statoil kommunikationsdirektøren leder nærmest febrilsk efter allehånde mere eller mindre begavede undskyldninger - som f.eks. at "markedet" bestemmer prisen.

Men hvem sidder på markedet? Det gør bl.a. Statoil og Shell.

Man skal vist til i EU at se nærmere på de mærkværdige prisdannelser, der ses omkring priserne på olie, for de høje oliepriser er tilsynelandende tilfældet, fordi olieeselskaberne sælger vores alles olie til overpris.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites