faktaboks
Unge bliver ofte kriminelle, når:
Forældrene slår og er ligeglade med barnets skolegang.
Den unge ubegavet og får dårlige karakterer.
Ikke får afsluttet folkeskolen på normal tid.
Kun har venner, der er kriminelle og som ryger hash og drikker.
Ofte hænger ud på gaderne om aftenen.
Har forældre, der ikke har nogen uddannelse.
Bor i storbyer og i socialt boligbyggeri.
Den unge har ADHD (En hjerneskade, der giver urolige børn)
Kilde: Justitsministeriets Forskningsenhed
Som børn kan de knap nok sidde stille på en stol eller lytte efter, når der bliver talt til dem. Som unge ender de ofte i kriminalitet.
DAMP-børn – også kaldet ADHD – har meget større risiko for at ende i kriminalstatistikken end andre mennesker, viser en ny rapport fra Justitsministeriets Forskningsenhed.
Rapporten beskriver nogle af de væsentligste grunde til, hvorfor unge bliver kriminelle. Og ADHD er en af dem. Blandet andet fordi man gør dumme ting uden at tænke sig om.
Rapporten nævner en dansk undersøgelse, hvor 208 børn med ADHD er blevet fulgt gennem ungdommen. Halvdelen af dem blev kriminelle og dømt. En amerikansk undersøgelse viser samme resultat.
Kan behandles
ADHD kan behandles med medicin, men ofte er forældrene slet ikke klar over, at deres barn har lidelsen. I stedet tror børnene bare, at de er 'umulige'.
Det fortæller socialrådgiver Stig Hansen, der rådgiver børn og forældre i Københavns Kommune om alkohol, kriminalitet og hash.
»Hvis barnet laver larm hele tiden bagved i klassen, er ukoncentreret og på vej ud i kriminalitet med de forkerte venner, kan det være på grund af ADHD,« siger han.
Ifølge ADHD-foreningen har cirka et barn i hver klasse lidelsen.
Men der er flere andre grunde til, at unge bliver kriminelle. For eksempel forældre, der slår. Og forældre, der ikke følger med i, hvordan det går i skolen, og hvilke type venner den unge har.
Det forklarer Johan Reimann, der er formand for en kommission, der sammen med Justitsministeriet forsøger at finde ud af, hvordan unge kan holdes væk fra kriminalitet.
»Der er mange ting, der spiller ind. Blandt andet er det vigtigt, at forældrene er kærlige og spørger ind til, hvad det er for nogle venner, den unge har. Og hvad de laver, når de er til fest,« siger han.
Gaderne er usikre
Rapporten viser også, at når unge hænger meget ud i gaderne om aftenen i stedet for at gå til eksempelvis badminton, er der større risiko for, at de ender i slagsmål eller begår tyveri.
Derfor anbefaler socialrådgiver Stig Hansen forældre til at presse den unge til at komme væk fra gademiljøet, hvor butikscentrene og pubberne ligger.
»Forældre kan ikke tvinge teenagere til noget, men hvis man fornemmer, at der bliver drukket for mange øl med de forkerte venner, der ikke er blege for at lave et bræk, må man være på forkant med de farlige situationer. Man kan sige: Hvis vennerne er ved at stjæle en knallert og ryger hash, hvad gør du så?,« fortæller han.
Udover de forkerte venner, kan en dårlig skolegang være en vej ud i kriminalitet, viser rapporten.
»Alle mennesker har jo brug for skulderklap. Hvis man ikke får det i skolen, fordi man ikke er så begavet – og heller ikke har succes med sport – er det nemt at finde andre venner, der også hader skolen. Så kan man være seje overfor hinanden og få anerkendelse der,« siger Stig Hansen.