Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Hver tredje gravide mister sit ufødte barn

Start et spil på Spigo.dk
Spil

tab 35.000 danske kvinder aborterer hvert år mod deres vilje. De psykiske følger kan være så alvorlige, at de påvirker kvindens chancer for at blive gravid igen

26. aug. 2008 kl. 11:58 Jakob Sorgenfri Kjær
Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Jakob Sorgenfri Kjær

Mellem 30 og 35 procent af alle gravide kvinder mister deres ufødte barn. Det fortæller landets førende ekspert i ufrivillige aborter, overlæge Ole Bjarne Christiansen. Han vurderer, at antallet af ufrivillige aborter har været svagt stigende i takt med, at kvinder bliver gravide i en senere alder.

Faktaboks

Reducer risikoen for spontan abort

Kromosomfejl hos fosteret er årsagen til spontane aborter i ca. halvdelen af tilfældene. Gentagne spontane aborter skyldes mere komplekse forhold i kvindens underliv, hvor blandt andet arvelige faktorer spiller en rolle.

Der er dog få ting, gravide kvinder selv kan gøre for at minimere risikoen:

Hold dig fra alkohol og tobak

Drik ikke mere end tre kopper kaffe om dagen

Dyrk ikke voldsomt meget motion

Kilde: Rigshospitalets enhed for gentagne aborter

»Mange kvinder føler skyld efter en ufrivillig abort. De tror, det skyldes noget, de har drukket eller løftet dagen før. Men i kun få procent af alle tilfælde skyldes aborten den gravides livsstil,« siger Ole Bjarne Christiansen fra Rigshospitalets enhed for gentagne aborter.

Halvdelen af alle ufrivillige aborter sker inden for de første seks uger, fordi fosteret er skadet. Risikoen stiger, jo ældre kvinden er, og man kan også udfordre skæbnen ved at drikke alkohol, ryge eller dyrke for meget motion.

Sorg og angst

Selv om kvinden i de fleste tilfælde er uden skyld, kan oplevelsen være traumatisk. Mange af Ole Bjarne Christiansens klienter er på antidepressiv medicin, og han henviser mange til psykolog.

»Det kan være svært for andre at forstå, at man kan sørge over at miste et barn, man aldrig har kendt. Men der er ofte stor sorg fulgt af angsten for, at man aldrig bliver forælder,« siger Lone Schmidt fra Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Hun forsker i konsekvenserne ved ufrivillig barnløshed.

Undersøgelser viser desuden, at angst og stress i forbindelse med barnløshed mindsker chancen for at blive gravid på ny.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
26.08-2008 | 13:09 af C N
Uha, et vigtigt emne. Jeg mistede, ikke ved abort, men ved dødfødsel, en pige for 10 år siden i 39. uge. (en graviditet varer 40 uger).
Selv så langt henne i graviditeten stod jeg med folks manglende forståelse for den sorg jeg og min familie var ramt af.

Så en ufrivillig abort må være endnu sværere at få omsorg for, hvad der kan være frygteligt for den enkelte.

Man skal huske på at alle har forskellige behov, og forskellige tærskler for hvad de kan klare i livet.

Så tag dog hensyn til andres sorg... uanset om du føler det som et lille eller et stort problem.

Lyt lyt og lyt, til dem der er i krise... pga dødsfald, skilsmisse, abort eller hvad det måtte være.

Man kan ikke sige, at noget er værre end andet. Kun den enkelte ved hvornår læsset vælter for en.

Vi skal som mennesker have mere forståelse for hinanden i det store og hele.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites