Indvandrere med ikke-vestlig baggrund samler mere skrald, tørrer mere røv og gør mere rent end etniske danskere.
Kun fem procent af danskerne er beskæftiget med job, hvor risikoen for nedslidning er størst. Men blandt indvandrere hiver 25 procent lønnen hjem ved et knoklejob.
Det fremgår af en ny rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Forholdsmæssigt udgør indvandrere med ikke-vestlig baggrund altså en langt større andel af den del af arbejdsstyrken, der varetager de mest nedslidende jobs.
Det vil sige jobs, hvor flest må trække i nødbremsen og gå på førtidspension på grund af et slidsomt arbejdsliv.
Udslag af diskrimination
"Det er jo de jobs, som danskerne ikke gider eller har lyst til, og som indvandrere med relativt korte uddannelser har bedst adgang til," forklarer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.
Men ifølge professoren fra Aalborg Universitet er den ulige fordeling også et udslag af diskrimination.
"Vi ser jo til stadighed højtuddannede indvandrere, der tager ufaglært arbejde. Hvor ofte møder man ikke en taxachauffør, der er uddannet ingeniør, men alligevel vælger at slide sig ned i en taxa," spørger Flemming Ibsen.
Pind: Et job er et job
For integrationsminister Søren Pind (V) er det afgørende, at indvandrere har et job. Jobbets art spiller en mindre rolle.
"Samtale fremmer forståelsen – det gælder også på arbejdsmarkedet. Men alle arbejdsopgaver er væsentlige, og derfor er det af mindre betydning, hvilken branche man arbejder indenfor," siger ministeren.
Flemming Ibsen mener dog både, at den høje koncentrationen af indvandrere i sliderjobs er en hån mod dem, såvel som et problem for samfundsøkonomien.
"En permanent del af befolkningen, der udgør en etnisk underklasse på arbejdsmarkedet, betyder mindre fleksibilitet. Og mindre fleksibilitet bremser en dynamisk vækst," siger han.
Pas på social arv
Foreningen Nydansker, der arbejder for integration på arbejdsmarkedet, mener, at tendensen bør give arbejdsmarkedets parter anledning til at kigge nøje efter virksomheder, der med succes har skabt større mangfoldighed blandt de ansatte.
"Og så understreger det vigtigheden af at fastholde en høj prioritering af både uddannelse og efteruddannelse," siger direktør Torben Møller-Hansen og fortsætter:
"Opkvalificering er vigtigt for arbejdstagere med indvandrerbaggrund. Og uddannelse af deres børn er afgørende, hvis vi skal bryde det opdelte mønster på længere sigt."
Selv om koncentrationen af indvandrere i nedslidende jobs er tårnhøj, er den etniske opdeling på arbejdsmarkedet blevet en smule mindre. Det vil sige, at flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund i stigende grad formår at skifte til brancher, hvor der traditionelt er få ansatte med indvandrerbaggrund.