Har man en relation til rockermiljøet, så er det ret usandsynligt, at man har et arbejde.
En opgørelse fra Skat viser, hvor mange af de personer, der ifølge politiet har tilknyttet til rockermiljøet, som samtidig modtager sociale ydelser.
Ifølge oversigten har 593 af landets 1.170 personer med tilknytning til Hells Angels og Bandidos i alt modtaget 29.570.110 kroner i sociale ydelser det seneste halve år. Det skriver B.T.
Skat har derfor sat et systematisk arbejde i gang for at komme svindel til livs.
"Når vi får en indberetning om, at en rocker kører rundt på en dyr motorcykel, går vi ind i vores system og ser på deres indtægter. Der lyser det op, når man kan se, at de er på overførelsesindkomst, men samtidig kører rundt på de her køretøjer," siger Vagn Pedersen, chef for den særlige bandeenhed i Skat, Vagn Pedersen, til Newspaq.
Ved hjælp af den såkaldte Al Capone-metode kan Skat sammen med politiet gå ind og tage den store motorcykel fra rockeren, der ikke kan redegøre for den store indkomst.
Rockerne er ofte på kontanthjælp eller på førtidspension, hvilket i samarbejde med kommunerne bliver fjernet fra dem, hvis de har svindlet.
De knap 600 rockere har det seneste halve år fået over 29 millioner kroner udbetalt fra det offentlige. Det svarer til at de hver i sær får cirka 8000 kroner.