Niels Jørgensen
Niels Jørgensen er en af de to mænd, som ifølge politiet og Peter
Øvig Knudsens udelukkelsesmetode kan have skudt Jesper Egtved Hansen.
Morderen menes at have siddet på passagersædet ved siden af chaufføren
og bar civil påklædning. Desuden mener nogle, at Niels Jørgensen
tilstod i bogen leverede en halv tilståelse i Blekingegade 2, 1. th.
en bog, hvor han sagde følgende:
»Vi dækkede os, så godt
vi kunne i retssagen. Når det meste af Danmark ikke har gjort en skid
for at ændre det skæve verdensbillede, skal jeg – som nu ofrer flere år
af mit liv – så lægge mig åbent frem og tage fem år mere?«
Ifølge Jørn Moos giver udtalelserne anledning til mistanke.
»Man kan ikke undgå at forholde sig til, hvad han mener med det,« siger Jørn Moos.
Efter drabet begyndte Niels Jørgensen at drikke heftigt, hvilket gav politiet indtryk af, at han var i krise.
Niels Jørgensen sagde desuden, at betjenten selv var skyld i, at han blev skudt:
»Jeg
må leve med, at betjenten døde. Men det var politiet, som åbnede ild.
De skød, og det var tæt på, at flugtbilens chauffør blev dræbt. Det var
en pludselig opstået situation, hvor der lå en død betjent bagefter.
Det var en kampsituation og selvforsvar. Skuddet var et varselsskud,
som uheldigvis ramte betjenten i øjet. Det er ikke for at skyde
ansvaret fra vores gruppe, men noget af ansvaret ligger også i
politiuddannelsen. Betjentene skal lære, at det er dumt at skyde på
bevæbnede røvere.«
Niels Jørgensen blev idømt 10 års fængsel i 1991 og løsladt i december 1995.
Jan Weimann
Jan Weimann er den anden af de to mænd, som kan have skudt Jesper
Egtved Hansen. Han var iført civilt tøj under røveriet. Nogle mener, at
signalementet af manden på passagersædet passer bedre på Jan Weimann
end Niels Jørgensen. Jan Weimann blev idømt fængsel i 10 år og løsladt
i december 1995.
Carsten Nielsen
Carsten Nielsen er formentlig ikke morderen, da han fungerede som
chauffør under røveriet af postkontoret på Købmagergade. Ifølge Peter
Øvigs bog så Carsten Nielsen morderen på passagersædet ved siden af sig
springe ud af bilen og skyde mod politibilen.
Carsten Nielsen blev idømt fængsel i otte år og løsladt i april 1994. I dag er han blind efter et biluheld.
Marc Rudin
Marc Rudin er sandsynligvis ikke drabsmanden. Han havde angiveligt
en falsk politiuniform på, mens morderen menes at have været i civil.
Desuden talte han ikke dansk, og det er derfor sandsynligt, at banden
placerede ham bagi bilen, hvis flugtbilen skulle blive stoppet.
Marc
Rudin blev sendt til Danmark af PFLP for at hjælpe Blekingegadebanden
med røveriet. Han flygtede ud af Danmark efter røveriet og blev først
anholdt 1991 i Tyrkiet med et falsk pas. I 1993 bliver Marc Rudin idømt
otte års fængsel. Han udvises for altid i 1997.
Torkil Lauesen
Torkil Lauesen er formenlig ikke morderen, da han sad bagerst i flugtbilen bag chaufføren.
I bogen Blekingegade 2, 1. th forklarer Torkil Lauesen, at banden ikke bør straffes for drabet på Jesper Egtved Hansen:
»Hvis
nogen havde sagt, hvem der skød, havde drabsmanden fået livsvarigt
fængsel. Det ville ikke have været rimeligt, for betjenten blev jo ikke
dræbt med vilje.«
Han blev idømt 10 års fængsel og
løsladt i december 1995. Torkil Lauesen blev siden ansat i Københavns Kommune. Hans chef Jesper Langebæk ville »ikke udelukke«, at han havde
ansat ham på grund af hans politiske overbevisning.
Den dræbte betjents mor, Grete Egtved Hansen, forsøgte at få morderen til at tilstå ved at skrive dette åbne brev i 1991. Hun fik intet svar.
»Det
er nu 13 år siden, vore søn, Jesper, blev skudt ned på Købmagergade,
skudt gennem højre øje, da han ville afværge, at et pengeskabskup fandt
sted. Han var 22 år, kun en stor dreng. Og hans far og jeg har ikke
levet siden, kun eksisteret.«
Jeg har hørt, at det er
blevet sagt af en af de pårørende til Blekingegadebanden: Kan vi ikke
snart få lov til at leve et mormalt liv? Men hvad med os, vi er
straffet for livstid.
Jesper var lige i sit livs vår. Han
ville meget med sit liv. Alt dette har vi mistet, og jeg har mere end
en gang ønsket, at jeg lå ved siden af ham på kirkegården. Min mand er
der hver dag, men jeg kan ikke klare det mere, det er for hårdt. Jura
er en kold affære. Hans morder går rundt og har et normalt liv med
kone og børn. Mon han ville miste nogle af dem?«