Den tidligere toptræner Peter Rudbæk har i dag trukket sig et skridt tilbage fra sidelinjen: Han arbejder som ansvarlig for DBU’s træneruddannelser. Et job, han påstår, at han er rigtig glad for, men ville det ikke være sjovere at have et job som rigtig fodboldtræner igen?
Hva’ så, Peter Rudbæk: Et job som ansvarlig for træneruddannelserne? Helt ærligt, er det ikke bare fordi, du ikke kan klare presset som træner?
»Haha. Nej, det er det godt nok ikke. Det pres klarede jeg fint i 20 år, og det var så det. Nu har jeg et fantastisk spændende job i DBU, som jeg er meget glad for.«
Men skal du så ikke være træner igen?
»Det er ikke min plan, for jeg har meget med trænere at gøre i det daglige, så det er ikke noget, jeg stiler efter«.
Antyder du, at trænere er nogle belastende typer at være sammen med?
»Nej, jeg har været med i 25 år, og så er det bare nogle gange godt og sundt at prøve noget andet. Og det har jeg det meget godt med. Lige nu har jeg et fantastisk spændende job. Der sker mange spændende ting, hvor jeg sidder med omkring, så det er en stor tilfredsstillelse.«
Hvad skal der så til, før vi får dig at se på trænerbænken igen?
»Jamen, der er da for nyligt nogle, det har ringet og spurgt mig, men jeg sagde, at det var pænt af dem, og at jeg gerne ville fortsætte med det, jeg laver nu.«
Og det er ikke bare noget, som du siger, sådan at den næste, der ringer er en større klub med en større løncheck?
»Nej nej nej, klubberne var såmænd store nok, men det ER virkeligt spændende, det jeg laver, og det giver mig stor tilfredsstillelse.«