Mens skole- og gymnasielevers opmærksomhed over hele landet i denne uge har været rettet mod jødeudryddelsen, benyttede en af de såkaldte benægterforeninger Auschwitz-mindedagen i søndags til – igen – at så tvivl om begivenhederne under Anden Verdenskrig.
I en mail til elevrådsformænd og historielærere beskriver Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning på to sider »10 gode grunde til netop at tvivle på Holocaust.«
»For alsidighedens skyld,« som det hedder i brevet.
Foreningen forsøger blandt andet at så tvivl om antallet af omkomne under Anden Verdenskrig. Desuden hævder foreningen, at det ikke er bevist, at Adolf Hitler direkte skulle have beordret jøderne dræbt, at gaskamrene i Auschwitz og Birkenau på grund af deres tekniske indretning ikke har kunnet fungere som gaskamre, samt at der kun findes ganske få vidnesbyrd om selve gasningerne.
»Hvis holocaust er verdenshistoriens bedst dokumenterede kendsgerning, hvorfor er det så nødvendigt at forfølge folk, der tvivler på denne kendsgerning?« hedder det sidst i brevet.
Pointer er gamle travere
På Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier på Dansk Institut for Internationale Studier er undervisningsleder Stine Thuge ikke overrasket over foreningens pointer.
»Vi har gennemgået dem, og der er tale om gamle travere, som før har været fremført af benægtere, og som er blevet tilbagevist utallige gange,« siger hun.
Derimod er hun bekymret over, at Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning valgte netop Auschwitz-dagen til at udsende materialet.
Mere modtagelige
»Mindedagen gør jo, at mange elevers opmærksomhed er rettet mod Holocaust, og det gør folk mere modtagelige. Specielt fordi foreningen forsøger at fremstå som blot en almindelig debattør blandt mange andre. Det er ikke en almindelig debattør. De repræsenterer en forvridning af historien. Det er klart, at der stadig er mange ting om fortiden, der kan diskuteres, men ikke om folkedrabet mod Europas jøder rent faktisk fandt sted,« siger hun.
Nyhedsavisen beskrev i efteråret, hvordan historielærere over hele landet kan berette om gymnasieelever, der i forbindelse med opgaver om Holocaust lader sig overbevise af de såkaldte benægterhjemmesider.