Et hollandsk Nato-fartøj har fanget syv pirater efter et angreb på et tankskib i Aden-Bugten. Det oplyser Nato-officerer.
Piraterne var bevæbnet med rifler og granater, da de forsøgte at kapre tankskibet MT Handytankers Magic, der er indregistreret på Marshall-øerne.
Samtidig kan Nato oplyse, at hollandske marinestyrker befriede 20 mennesker, som var tvunget til sejle om bord på et fartøj i farvandet, der fungerede som moderskib for pirater.
Det fremgår ikke, om det er det samme hollandske Nato-skib, som stod bag begge succesfulde aktioner.