Sund mad og en fornuftig livsstil er blevet ganske almindeligt for den almindelige dansker. Men en gruppe er ikke fulgt: De socialt udsatte. Her er tendensen fra 2001 til 2005 gået den stik modsatte vej ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen.
- En stor gruppe i samfundet kan tage godt vare på sig selv, mens der nok til stadighed er en gruppe af ressourcesvage borgere, der har svært ved at leve sundt. Generelt gør de veluddannede mere for at leve sundt, men der er nogen, der ikke har overskuddet økonomisk, socialt og kulturelt, siger Lars Benjaminsen, der er forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Fattige er usunde
Eksempelvis er antallet af rygende arbejdsløse uden en længere uddannelse steget fra 51,9 til 56,3 procent, mens der generelt kun var 31,4 procent danskere, der røg i 2005, mod 36,3 i 2001. Og tendensen til en mere usund levevis er generel blandt kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og arbejdsløse uden en længere uddannelse.
Ifølge de forskere, Nyhedsavisen har snakket med, kan stigningen skyldes, at grupperne er blevet mindre fordi der er kommet flere i job, og færre får førtidspension og kontanthjælp.
Afgifter er det eneste, der virker
Men det ændrer ikke ved, at der er markant flere socialt udsatte, der lever usundt, og det kan der gøres noget ved:
- Den mest enkle måde at få færre til at ryge og drikke er simpelthen at sætte afgifterne op, fortæller Finn Didriksen, der er professor i medicin og har forsket i socialt udsattes sundhed. Han fortæller, at kampagner ikke har nogen effekt på landets fattigste:
- Kampagner virker mest effektiv på dem der har mindst behov for at ændre livsstil. Afgiftsændringer virker på dem, der har mest behov. Undersøgelser viser at det tager et år for rygningsvedkommende og to-tre for alkohol. Man kunne eksempelvis se effekten af rygeloven i antallet af hjerte- karsygdomme efter cirka et år.
Kostvaner er et langt træk
Men det er straks mere kompliceret at få socialt udsatte til at spise sundere.
- Kostvaner er noget der ligger dybt i folk. Derfor er det vigtigt at påvirke fra en tidlig alder. På udvalgte skoler i bestemte områder kunne man satse på morgenmad og sund frokost til børnene. Det kan så forankre sig i nogle sundere levevaner senere i livet og måske smitte af på forældrene, forklarer Lars Benjaminsen. Men der vil gå lang tid før det kan ses i statistikken:
- Det vil tage generationer at rette at op på.