
Del på Facebook
JOURNALIST
Maria Bendix Olsen
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
Hvor mange vil være på efterløn i 2030, hvis der ikke ændres ved efterlønnen?
Det svar har ændret sig noget, når man spørger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) den seneste tid.
For et par måneder siden skønnede finansministeren ifølge Politiken, at der i 2030 ville være 121.000 på efterløn, hvis man ikke gjorde noget ved den, som regeringen lægger op til.
Men nu har finansministeren ifølge avisen nedjusteret tallet, så det nu ligger på mellem 75.000 og 85.000 efterlønnere, hvis altså efterlønsreglerne fortsætter som nu.
Dermed har Hjort altså nedjusteret tallet med cirka 50.000.
Det får direktør Verne Sand Kirk fra Akassernes-Samvirke helt op i det røde felt.
"Regeringen har pumpet problemet med antallet af efterlønnere op for at skabe et alibi for en brutal afskaffelse af efterlønnen. De har sagt, at der kan spares 16 milliarder kroner om året ved at afskaffe efterlønnen, men det holder slet ikke, når antallet af efterlønnere i fremtiden er blevet justeret kraftigt ned," siger han til avisen.
Det giver Hjorten dog ikke meget for.
"Den ene dag siger de, at det er et stort problem at afskaffe efterlønnen. Den næste dag argumenterer de for, at den går væk af sig selv. Det er sådan en kællingeagtig måde at diskutere på," siger han ifølge avisen.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.